1884-04-08

[s. 12]
Den italienske Reise.
8. April 1884, Tirsdag.
Ophold i Hamburg fra Morgen til Aften d. 9. April.
Børspladsen oplyst ved 13-14 electriske Lamper.
Dampsporvogne, udgaaende fra Børspladsen.
Forsænket Fortoug flere Steder, f. Ex. ved Brandplatz.
Tegning af Thorvaldsen efter Carstens: Musernes Dands i Kunsthallej forlangt
525, bød 340 Mark. -
[s. 13]
Carstens Portrait, Aquarel af ham selv en face.
Løs, men aandfuld Tegning til Oidipus og Hyrden i Weimar, utvivlsomt ægte.
Pennetegning: Livets Aldre dandse til Dødens Musik. - Udførelsen mindre aand-
fuld. - Ægtheden mere tvivlsom.
Smuk Spisesal med Panelværk i Hotellet Hamburger Hof.
[s. 14]
Skjærtorsdag, d. 18. April.
Da vi om Morgenen vaagnede i Sovecoupéen en Times Tid førend Marburg, var Jor-
den og Træerne aldeles bedækkede med Snee.
Frugttræerne stod i Blomster, og enkelte Træer var lige i Løvspringet.
"Zug nach Italien".
I Frankfurt vare Castanietræeme fuldt udsprungne.
Paa Veien til Basel vare (Ries ?) Bøgene ifærd
[s. 15]
med at bryde.
Domkirken i Freiburg er af samme røde Steen som Strasbourgs.
Spiret er lidt kraftigere, men mindre slankt, end jeg havde tænkt mig. Det
gjennembrudte Tralværk foroven tager sig fortrinligt ud i sin Gjennemsigtighed.
Taamets Sidecontourer ere særdeles skjønne og fremhæves fortræffeligt
[s. 16]
af de
smaa Pinakler paa de 4 Hjørnesider af Ottekanten.
Banegaarden i Basel var oplyst med electr. Buelamper.
Langfredag, 11. April, Luzem.
Da jeg vaagnede om Morgenen, faldt Sneen tykt. Det var imidlertid kun kort,
men tilstrækkeligt til at bedække Bjergsiderne med et tyndt, gjennemsigtigt Lag.
[s. 17]
Gassolen i Spisesalen i "Schweitzerhof" i Luzern bestaaer af en Tragt, i hvil-
ken de enkelte Gasstjemer sidde paa Stilke a, derudenom en større Tragt b, øien-
synlig til Ventilation. - I læssevis i Kbhvn er Mage til den.
Tour over Søen til Brunnen og tilbage. Koldt og Sneeveir. Sneen smeltede paa
Bjergsiderne efter en temmelig
[s. 18]
nøiagtig Linie et Par hundrede Fod over Vandspei-
let.
[s. 19]
Den 12. April
stille Løverdag 1884, blev en af de indholdsrigeste Dage, jeg
har oplevet paa nogen Reise.
Det skjønne Panorama fra Luzem viste sig i al sin Pragt. Bjergene havde et
Extra-Smykke af Snee, og fremfor alt Pilatus viste sig i al sin Majestæt.
Touren over Søen viste Bjergtinderne i al deres Pragt.
Gotthardbanens vidunder
[s. 20]
lige Construction, med de dreiende Tunneler. - Den sto-
re Tunnel tog 21’ og nogle Secunder til Gjennemfarten.
Nedfart gjennem Ticinodalen, hvis Character er aldeles italiensk, hvad Bebyg-
gelse angaaer.
Bellinzona. - Stor Udsigt ned over Dalen hvori Bellinzona ligger i den ene En-
de og Lago Maggiores øverste Top i den anden.
[s. 21]
Stadigt Tilbageblik paa de sneedækte Toppe for Enden af Dalene. - Kjørsel langs
Lugano Søen. (Vegetationen var dog endnu ikke udsprunget, kun Piletræer og Frugt-
træer) .
Udsigt over Comosøens nederste Ende.
Kjørselen ved og efter Solnedgang til Milano: Belysningen paa Marker og Træer
af en hvidlig grøn Farve af en ganske
[s. 22]
anden Art, end den kjendes i Norden, uag-
tet det jo i Virkeligheden endnu ikke var saa varmt som hos os om Sommeren.
Vandring om Aftenen i Milanos stærkt befærdede Gader.
Paaskedag, d. 13. April.
Mere herlig, italiensk Kirkemusik (Genre Verdi) i Domen.
Forgjæves Tour til Maria della Grazie, der var lukket.
[s. 23]
San Maurizio med Luinis Fresker.
San Ambrozio med Atrium Tabernaculum, en gammel Bispestol (ganske simpel med
et Par meget tarvelig udskaarne Amlæner af Løveform).
Under Prædikestolen en smuk og velbevaret christelig Sarcophag med en Bordt af
Et Par Fresker af Gaudenzio Ferrari, der dog ikke kunne maale sig med Luini.
[s. 24]
Aften i Theatro Allessand. Manzoni til Carmen.
14. April, 2^en Paaskedag.
Domen. Brera.
Ambrosianske Bibliothek var lukket. - Jeg besøgte Hospitalet St. Lorenzo og
den interessante Kuppelbygning, St. Ambrozio med Bramantes Buegang.
St. Maria delle Grazie.
Om Aftenen paa Jernbane til Parma.
Tirsdag 15. April.
St. Paolo. - Domen. - St. Giovanni-Galleriet. - Bibliotheket med Torchis Kob-
berstik.
Jeg gik endnu engang til Domen og St. Giovanni og endnu en Gang til Domen.
Om Aftenen til Bologna.
[s. 25]
Onsdag 16. April.
Bologna.
St. Petronio. - Neptuns Springvand. - Pinacotheket.
St. Stefan. - St. Domenico.
Jeg gik til St Giovanni-Maggiore. Bentivoglios Capel. - Jernbane til Ravenna.
Torsdag 17. April.
Ravenna.
I Appollinare nuovo. - Baptisterio St. Givo. - Fonte. - Domen.
Baptisterio Ariavemes (St. Maria in Cormedin) (St. Teodoro var lukket).
Kjøretour til Teodoriks Grav, St. Maria in Porta Juin (?)
[s. 26]
Appollinare in Classe, jeg blev i Kirken, imedens vor Ven, den engelske Præst Mr. Charles Ball
Revd., kjørte med Ottilia til Pinieskoven. Sammen tilbage til Byen gjennem Ris-
markerne .
Om Aftenen Indkjøb af Photographier.
Fredag d. 18. April.
San Vitale, Galla Placidias Grav. Vi saa Opstillingen af Sarcophager ved Dan-
tes Grav og St. Francesco fra Gaden, da
[s. 27]
der som sædvanligt var lukket i Middags-
tiden.
Jeg var i St. Theodoro og St. Giovanni Evangelist, og gik endnu efter Middagen
i St. Agusta, St. Maria i Porte (Intet at see) og St. Appollinare nuovo.
Paa Jernbane om Aftenen til Bologna.
Løverdag Morgen, d. 19. April.
Kl. 3 om Natten paa Bane til Florenz.
Herlig Jernbanefart i Apennineme efter at have
[s. 28]
passeret Tunnelen (sovende).
Installation hos Pinioli i Florence.
Jeg gik til Porten og Ufficierne. - Efter Frokost Kjøretour med Ottilia til
St. Minuato, Piazza Michel Angelo: Santa Croce.
Søndag d. 20. April.
Domen. Palazzo Pitti.
Jeg gik atter i Pitti efter Frokost. - Kjøretour med Ottilia i Corso til
Casponi. (?)
[s. 29]
Mandag, 21. April.
Palazzo Benarotti
Palazzo Bargello
Orsan Michele.
Efter Middag,
Pitti; Carmine.

Jeg gik allene i Maria Novella, men var i Forveien saa overfyldt med Kunst indtryk fra Dagen, at det kun var med en vis "effort suprême", at jeg kunde begynde igjen med Ghirlandaios herlige Fresker og Orcagnas høitidelige Dommedag.
[s. 30]
Tirsdag, 22. April.
Palazzo Benarotti
Palazzo Bargello
Loggia dei Lanzi
Gaarden, Palazzo Vecchio
Ufficieme
Annunziata
Pigallo
Bontistendi
Porte.
Onsdag, 23. April.
St. Lorenzo, Mediciernes Gravkapel og Michel Angelos Capel.
Academiet.
Kjøretour til Certosa med et Par engelske Damer.
Maria novella for mørk til at kunne sees ordentlig.
Jeg gik til Domen.
[s. 31]
Torsdag, 24. April.
Jeg gik i San Spirito. - Vi vare i Pitti.
I San Marco.
Jeg gik i San Lorenzo.
Dands om Aftenen hos Piniolis.

Fredag, 25. April.
Jeg gik til Gibseren Lelli.
Ufficieme.
St. Croce. Porticus Pazzi.
Til Gibseren igjen. - Giro i Droske til Greve Piazza d'Azephe (?) Cavour.
Lungarno.
[s. 32]
Løverdag Morgen. Den 26. April.
Kjørsel paa Jernbane over Chiusi til Rom.
Banen passerer Trasimenner nær ved det Sted, hvor Slaget stod. Dog kunde jeg
ikke faa Localiteten til at passe med Beskrivelsen. Orvieto ligger særdeles ma-
lerisk paa en Klippe, men man kan intet see til Kirken fra Banen.
[tilføjet med blæk]
Nej, der troede jeg nok: thi Slaget stod paa Østsiden af Søen paa Veien til
Perugia, og der seer man nøjagtig Stedet.
Man kjører en Tid langs med Chiana, indtil man naaer dens Forening med Tiberen,
som foregaaer lige ved Jernbanen.
[s. 33]
Ponte Felice af Augustus og Sixt. V. sees godt.
Man seer ikke noget til San Pietro, førend man er temmelig nær ved Rom (nøjag-
tigt naar man har passeret Marcigliana).
Vi hilste paa Sabinerbjergene og Albanerbjergene, paa Aquæducterne og Latera-
net, paa Porta maggiore og Minerva medica, og rullede forventningsfulde ind i
Jernbanens Hal. Kl. var 4 og 5 Minutter.
[s. 34]
Paa Veien til Hotel Quirinal passerer vi Diocletians Stade.
3 1
Jeg tog nu en Vogn Kl. 4 3/4 -71/4 og søgte at samle i een Tour de vigtig-
ste Monumenter.
Vi kjørte da over ad Via Nationale, Via delle 4 Fontane, forbi Piazza Barberini,
ad Via del Tritone til Posthuset og Corso, ad Via Pedacchia til Capitoliumstrap-
pen.
Vi steg ud og gik til Fods over Capitol og langs det udgravede
[s. 35]
Forum ned til
Antonia og Faustina, kjørte ned til Collossæum og atter til Fods ind i dette og
op ad Via Triumphalis til Titus Buen. Vi kjørte gjennem Constantin Buen, gjen-
nem Dalen imellem Aventin og Cælius ned til Carracallas Bade, hvor vi opholdt os
vel en 3/4 Times Tid, vandrende paa de gamle Mosaikgulve.
[s. 36]
Tilbage ad Via de Cerchi til Vestatemplet Maria in Cosmedin. Janus og Guld-
smedenes Bue, Fortuna virilis og Rienzis Huus, over Ponte Ponte rotto til Tras-
tevere.
Vi saae ikke Cloaca max., maaske paa Grund af Tiberens høie Vandstand.
Over Pons Cestius og Fabricius og Tiberøen til Marcellus Theatret
[s. 37]
og derfra
forbi Pasquina, Piazza Navone til Pantheon, ad Via Nazionale hjem.
Table d’hote.
_
Droske til Foreningen, hvor vi traf Ravnkilde hjem over Monte Cavallo.
_
Søndag, d. 27. April.
Sanct Peter.
Capitol Statuerne.
Forum -
Pantheon.
[s. 38]
Monte Pincio Corsa-kjørsel.
Villa Borghese ligeledes.
Spiste ved Ponte molle
Venus og Nymaanen kappedes om at lyse os hjem.
Mandag, 28. April.
i «
Maria degli Angeli
Jeg var hos Bankieren og hos Myhlenphort, som jeg dog ikke traf.
Vi mødtes Kl. 12 i Peterskirken og gik nu i Vaticanet.
Derefter til St Paolo fuori. - Spiste hos Falcone.
[s. 39]
Tirsdag, d. 29. April.
Til Lateranet.
Kirken, Musæet, Baptisteriet, Tricliniet, Porta San Giovanni.
Jeg gik til fods uden om Muren og Amfiteatro Castrense til Porta Maggiore og
saae underveis den lille St. Bilbiena og Maria Maggiore.
Table d'hote i Hotellet, hvor vi tilbragte Aftenen.

Onsdag, 30. April.
Brev om Formiddagen.
Palazzo Borghese.
Jeg gik til Innocenti og i Maria del Popolo
[s. 40]
og over Monte Pincio hjem.
Torsdag, d. 1. Mai.
Sårrim
Morgentour til Sesvires' Muur, Jernbane.
Farnesina, den øverste Etage med Sodomas Arbeider var lukket.
Palazzo Corsini.
Pietro in Montorio og Broviantes Capel.
Aqua Paolo.
Kjørsel uden om Muren. - Brecherne fra 1849.
St. Maria in Trastevere udvendig, den var lukket, ligesaa San Cæcilia.
Tour til Gravene i Campagnen ved Via Latina og St. Stephans Basilica.
Snee paa Apennineme.
Fredag, 2. Mai. I
Morgentour til Aqua Felice.
Stanzerne - Loggierne - Pinacotheket og Capella Sistina.
Jeg var saa anstrængt efter disse 4 Timers "Arbeide", at jeg ikke ret blev
Menneske mere den Dag.
Kjørsel paa Monte Pincio og til Colosseme paa Monte Cavallo.
Jeg gik om Aftenen over Keiserfora til Forum romanum og en Tour rundt paa
Tempelpladsen paa Capitolium.
Maanen, Venus, Jupiter, Saturn lyste alle over Staden.
3
Sirius var Kl 7 /^ endnu et Stykke over Horizonten.
Løverdag, 3. Mai.
Guidos herlige Aurora i Rospiglio?i.
Castellani kjøbt et Kors til 140 fr.
Besøg hos Consul Myhlenphort.
Forgjæves Tour til Villa Borghese.
Neros gyldne Huus.
Jeg gik allene op i Titi Bade gjennem Haven og over Havemure. Paa et Par Ste-
der var der gravet ned til Badenes (ikke Neros Huses) Gulv - omstyrtede Søilestyk-
ker laae i vild Forvirring, et andet Sted var der en Grotte, som benyttedes til
Gartnerkjælder.
I disse Sale sidder Vandets Kalkcruster endnu overalt paa Væggene, saaledes
at Bestemmelsen som Vandbeholder er uomtvistelig.
Jeg var i Clemente, men ikke i den underjordiske Deel.
Gik langs Substruetionememe af Claudius’s Tempel paa Coelius, omkring Col-
loseum, Neros Colos, Venus og Roma, over Forum hjem.
Aftenen behagelig i Foreningen. - Hr. Tessler sang.
Søndag, 4. Mai.
I Capitoliets nye Musæum 11-1.
Palatin 2-6 ^I^
Fuldstændig ødelagte om Aftenen.
Mandag, 5. Mai.
Ottilia mat efter Gaarsdagens Anstrængelser.
Jeg gik i Vaticanet navnlig fra Bigesalen til og med Gallerie delle Statue.
fI
Hos Scalambria Gherardi i Lusigniani.
Tirsdag, 6. Mai.
Palazzo Doria og Villa Albani.
Spadserede gjennem Porta Pia hjem. - Jeg gik i Maria degli Angelia.
Onsdag, 7. Mai. - * - I.
Vaticanets Sculptursamling. - Belvedere.
Jeg traf Prof. Mossi.
Vi kjørte et Stykke ud ad Via Appia, forbi Cæcilia Metelli. - Jeg var inde
i en privat Udgravning (Signor Longari?).
Jeg saa et (Olie ?) Magasin være lagt blot. - Bundene af de store Amphoraer
stod paa deres Plads, den ene ved Siden af den anden (vel 6-8 Stykker).
Torsdag, d. 8. Mai.
Morgentour til Pudentiana, som var lukket.
I Raphaels Stanzer og i Vaticanske Malerisaml.
Øsende Regn forhindrede os i at gaa i Villa Borghese.
Vi kjørte om Aftenen til St. Agnese af Constanza, saa fra Veien Obelisken i
Torlonias Villa.
Smukt Pianospil af en Dame i Hotellets Drawing Room.
Fredag, d. 9. Mai.
Med Myhlenphorts i Palazzo Lancelotti til Discobolen.
I Vaticanets Sculptursamling Braccio nuovfc* Chiaramonti.
Snee paa Apennineme.
Kjøretour med Myhlenphorts til Villa Panfili uden om Murene (ikke videre in-
teressant) til Monte ^incia,.
Ravnkilde og Myhlenphorts til Aften i Hotellet.
Løverdag, 10. Mai.
Med Myhlenphorts Damer i Villa Massimi til de tydske Fresker, i og for sig
ikke særdeles betydelige og et lærerigt Exempel til Afskrækkelse fra Kunst paa
anden Haand. - Man sammenligne dem med Paul Baudry!
Jeg var i Lateran Kirke-Klostergaarden E. Sculpturmusæet.
Det er nu endelig blevet varmt, og jeg gik i det herlige Solskin min fra gam-
le Dage kjendte Yndlingstour fra Lateran over Cælius med Dolabellas Bue til Co-
lossæum og videre over Esquilin hjem.
I Villa Borghese om Eftermiddagen.
Vi spadserede gjennem Porten til Piazza del Pop., og jeg gik over Monte Pin-
cio hjem.
I Foreningen om Aftenen.
I Colossæum i Fuldmaaneskinnet gik vi med Fakler om i Gangene. Jeg var oppe
paa øverste Galleri.
Vino di Marino hvid, god.
Søndag, 11. Mai.
Brev om Morgenen.
Med Ravnkilde og Frøken Myhlenphort til Frascati. - Middag i Albergo del Sole.
Terrassen i Villa Torlonia, herlige Alleer med Steenege, men intet Vand i
Springene.
✓7
Vandring i Snee paa Apennineme til ind (?) i den nyudsprungne Egeskov. - Jeg
gik til Grotta ferrata ad en herlig Vei, indesluttet af Træer paa begge Sider.
Udsigten til Rossa di Tapa og Monte Cavo.
Tilbage til Frascati. - Hele Befolkningen paa Gaderne.
Smuk Aftenhimmel under Hjemkjørselen over Campagnen. - Sirius endnu tydelig.
Mandag, 12. Mai.
Jeg var i Ara Cæli og i Capitoliets Musæum.
Kl. 4 ^ kjørte vi med Toget til Neapel.
Vi saa Pynten ved Terracina, der ligger alde. - Hemikemes Land er en stor
Slette, der er omgiven af Apennineme paa begge Langsider, der ligger Ferenti-
no.
Byerne ligger i Reglen paa Bjergsiderne eller Toppene yderst malerisk. - Be-
folkningen er smuk, og jeg saa en lille Pige, 14 ? Aar, der var et complet Skjøn-
hedsideal. - Figentræer voxe vildt som Tjørne hos os.
Da det blev mørkt, viiste der sig overalt Ildfluer, paa visse Steder dannedes
ligesom et heelt Fyrværkeri.
Tilsidst saa vi Vesuvs Blinkfyr og naaede i Neapel Hotel Bristol.
Musik af en engelsk Dame i Hotellet.
Tirsdag, 13. Mai.
Det er saa disigt, at man vel kan skjælne Baade, men næppe Havfladen.
Det blev klart opad Dagen. - Dog var Havet ikke mere blaat, end Øresund tit
er.
Vesuv dampede stadigt.
Jeg var i Musæet og gik gjennem Toledogaden til Villa Reale. * .!
Tilbragte Aftenen paa Hotellets Terrasse. I.
Onsdag, 14. Mai. .
I Musaset. kjøbt Koraller hos de Caro (854 fr.).
Kjøretour langs Pynten til Bagnioli og gjennem Positanogrotten hjem.
Smuk Aftenbelysning, især til Udsigten over Bugten ved Baja.
Torsdag, 15. Mai.
Vi kjørte med Carozzella til Pompeie og begyndte vor Vandring Kl. 1 efter at
have spist Frokost. - Klokken var over 6 ^~/2> da yi maatte forlade Stedet.
Fredag, 16. Mai.
Jeg var oppe Kl. 6 for at bestige Vesuv, men et lille Ildebefindende bragte
mig til at gaa tilbage igjen.
Kl. 3 toge vi en Vogn og kjørte ud til Agnanosøen, Solfatara Amphitheatret
og Serapistemplet ved Pozzuoli.
Hjem ad den nye Vei ved Posillipo. - Bjergene ved Sorrent laa i den skjønne-
ste Belysning.
Løverdag, 17. Mai.
I Musæet. - Sculptureme og fornyet Glæde ved Raphaels divin'amore.
Tour til San Martino, som dog var lukket. - Jeg fandt imidlertid et smukt Ud-
O
sigtspunct paa en Mark under Castel St. Elmo med Udsigt over Pausilippo og Nisi-
da til Cap Misenum og Procida og Ischia, Hon Sabbatino Angelos.
Søndag, d. 18. Mai.
Dampskib til den blaa Grotte. - Frokost paa Terrassen til Hotel de Louvre.
Paa Ud- og Hjemtouren passeredes Sorrent.
En lille rafaelisk Pige med sortebrunt Haar og buttede Kinder var paa Skibet.
Mandag, 19. Mai.
Jeg kjørte alene til Vesuv. - Krateret var hele Tiden i Udbrud, da jeg var
der oppe.
Udsigt til Monte Circeo og Ponzc) Øerne.
Tirsdag, 20. Mai.
I Musæet.
Kjørte med Toget Kl. 2 til Rom, nær drattet af Elevateuren!
Onsdag, 21. Mai.
Palazzo Borghese.
Banquier.
Hr. Myhlenphort.
Boutiker.
Maria del Popolo - Jeg gik over M. Pincio hjem.
Torsdag, 22. Mai. Chr. Himmelfart
Med Tram til Tivoli, traf Juveleer Chr. med Familien Ludvigsen. - Gottschalk
i Dalen med Vandfaldene.
Da der ikke var Vand i Cascatelleme, opgav vi Vandringen paa Flodens høire
Bred.
Nfecenl Villa var heller ikke tilgængelig. - Jeg førte da Selskabet til Villa
d’Este, der dog er holdt nogenlunde godt. - Roserne stod endnu i ret smukt Flor.
I Vandbassinerne var der idel snavset Vand, og Vand-
kunsterne vare alle tørre og saa forfaldne i de i lange Tider have været Rui-
ner.
Vi gik til Villa Hadriana, hvor vi dog saae det meeste, om end lidt flygtigt.
Hadrians guddommelige manes sendte os en Hilsen i Form af rullende Torden, hvil-
ket smigrede os noget, indtil denne fulgtes af en Regn, i hvilken vi vandrede til
Stationen. I.
Jeg drak romersk 01 om Aftenen, det var stærkt skummende, men dog klart, smag-
te ret godt, men noget ungt.
Fredag, „23. Mai. i, .
Vaticanet: Bronceme og Sculp tur saml.
1
Siesta fra 4-6 /«.
Hos Gibseren Gherardi.
Det var meget varmt.
Løverdag, 24. Mai.
Maria maggiore - Palazzo Colonna.
Juveleer.
Villa Borgheses Sculptursamling.
Besøg hos Kiichler.
Over Forum og gjennem Vestalindernes Helligdom.
Palonbella. - Est non arte. Vammel og sød, kan høiest nydes som Dessertvin
i et enkelt lille Glas.
Traf Hr. Rolstad i Cafeen.
Søndag, 25. Mai.
Jeg var i San Pudentiana. - I Capitol, begge Musæer.
Meget varmt. - Siesta om Middagenj om Aftenen hos Consul Myhlenphort.
Mandag, 26. Mai.
Med Hr. Frimodt til Albanerbjergene. - Med Omnibus fra Banegaarden til Genza-
no. - Gjennem denne By op i Palazzo Cæsarini Tryllehave, med Udsigt over den fee-
agtige Nemisø.
Efter et langt Ophold paa dette vidunderlige Sted og efter at have gjennemgaa-
et hele Haven og seet os lidt om i Byen / Kvindernes Vadskeplads bag Palazzo Cæ-
sarini, gik vi ad den skyggefulde Vei til Ariccia og Albano.
Frokost.
6
Ad Galleria di sotti til Castel Gandolfi (hvor Kvinderne ogsaa vadskede paa
en fælles Plads). - Ad den skjønne Vei og gjennem den deilige Skov med store
Kastanietræer til Marino, hvor Kvinderne havde en stor Vadskeplads i den male-
riske Dal foran Byen.
Tilbage ad Søskrænten under Castel Gandolf^og ad det mærkværdig skjønne
Galleria di Sopra til Albano.
Ledsagelse til Rom af en livlig Berliner, der kom fra Athen.
Brev fra Activ om Modtagelsen af Diplome d’honneur.
Fra en Mur i Pal. Cæsarini saae vi Monte Circe^lo.
Berlineren omtalte en albaniensk Professor, der havde gode Antiker og drev
Handel med dem, Christobides Cyprotides.
Tirsdag, 27. Mai.
Palazzo Spada, hvor vi dog ikke kunde faa de antike Relieffer o. s. v. i
Stueetagen at see.
Palazzo Famese udvendig.
Piazza Navona. - Andrea della Valle.
Lanfrancos Kuppel er meget smuk, men Figurerne blive dog for smaa til rigtig
at sees. - Ild i Lanternen gjør en fortræffelig Virkning.
Domenichinos Malerier i Choret ere meget smukt i Anordningen, men Figurerne
ogsaa saa smaa, at man har Vanskelighed ved at see dem.
2 af Evangelisterne i Kuppelfligen ere fortræffelige.
Paa Pladsen af Pompeius Theater var det mig ikke muligt at see andet end nog-
le faa hvælvede Rum, der synes at være af antik Oprindelse.
Maria della Pace.
Raphaels herlige Sibyller. Ret god Belysning (lidt strejfende).
Lige overfor et meget smukt Billede af Balth. Peruzzi: Madonna med Helgenen
Maria in Anima.
Smuk Madonna over Høialteret af Guilio Rosnando: (?)
Maria Sopra Minerva.
Villa Ludovisi. - Den høist indbydende Have fik jeg dog ikke at see, da jeg
endnu vilde i Villa Albani.
Sallusts Circus med et dybtliggende Bygningscomplex, med høie, hvælvede Rum
og en velbevaret Vindeltrappe, gjeme to i 3 Etager. I.
Onsdag, 28. Mai.
Capella Sistina og Paolina.
Længere Ophold i Peterskirken.
Skyllende Regnveir holdt os hjemme om Eftermiddagen. - Brevskrivning.
Torsdag, 29. Mai.
Jeg gik til Prdssede, Gallenus Buen og Nymf^eet.
Jeg var paa Peterskuppelen og gik derefter med Ottilia i Kirken (traf Fri-
modt).
Indkjøb af Photographier og Diversis Gjenstande. - Hos Innocenti stort Ind-
kjøb af Mercur Casali Alter Brønd. Cippus Bordfad. - 15.000 fr.
Jeg gik i Villa Medici.
Gherardi Lusignani.
Trinite^de Monte Cappucini til Guidos herlige, trods Buchardt, herlige Mi-
chaelj havde Guido end ikke gjort andet, vilde han være en stor Mand.
San Bemardo, mørkt.
Fredag, 30. Mai. I.
Morgentour til St. Bemardo, der har den oprindeligt cassetterede Kuppel.
8 kantede Caassetter, maaske lidt for smaastilet.
Saa Kongen og Dronningen staa ved Jernbanen.
I Pietro in Vincoli og over Keiserfora, ind v. Exedra af Trajans Forum.
I det vaticanske Bibliothek og i Sculptursamlingen. - Farvel til Statuerne.
Lille Siesta.
Jeg gik til Palazzo Barberini, kjørte til St. Sabina Ave^tin. - St. Maria
in Cosmedin i en voldsom COSMOS af rødt Tyl. (?) - Intet at see.
Herlig Dobbelt Udsigt fra Ponte rotto.
Gjennem Trastevere og Tiberøen til ’Monte Savelli", Marcellus Theatret og
Octavias Porticus.
Denne og foregaaende Aften: storartede Loppejagter før Sengetid'.
Løverdag, 31. Mai.
Hele Formiddagen: Indkjøb og Forretninger.
Ad Gallienus Buen, Nymphieet og Mæcenas Auditorium, der var lukket, til de-
mente, der ogsaa var lukket.
Baptisteriet i Lateran, særlig Guidos Billede, der tidligere gik for Michel
Angelo. - Villa Wolcho^sky. - St. CrOce in Ges., ad Porti Maggiore til San Lo-
renzo og Campo Santo, gjennem Porta San Lorenzo til Monte Pincio, hvor vi traf
Ravn^kilde.
Søndag Morgen, 1. Juni. - Nationalfest, Pintsedag.
54 Musikanter foruden Bækkenslagere og Trommer og store Tromme ved Regiments-
musikken, som drog forbi om Morgenen. - (Bækkenslagere og Trommer 8 Mand, i alt
62 Musikanter).
Senere passere Dronningen til Vogns med Følge og derefter Kongen til Hest.
Jeg viftede med Lommetørklæde ligesom de Andre for Dronningen og klappede i
Ffendeme ad Kongen. - Begge saae op til os.
Derpaa i Peterskirken, hvor jeg endnu en Gang gik Monumenterne igjennem og
sagde Farvel til det skjønne Sted.
b^UW\ ?
Jeg gik til den tarpeiiske Klippe og Cloaca maxima i Velatrium, men der var
lukket paa Palatin i Anl. af Nationalfesten.
Med Ottilia til Pantheon over Ponte Sisto til Marco i Trastevere. - San Cæ-
cilia - Ponte rotto - Avertin.
Villa Malt^ (Nøglehullet).
Giro om Bjerget med Udsigten til Servius Miren. - St Saba med Loggiaen, Cam-
U-
pagnen. - Cestis pr. Kirkegaard. - St. Paolo fuori.
M. Testaccio. - Over Marcellus Theatret, Octavia, gjennem Ghetto (lugtede il-
de) til Tartare^he hjem.
Jeg gik senere til Monte Cavallo, men Fyrværkeriet var forbi.
Mandag, 2. Juni.
Sidste Dag i Rom.
Guidos Michael. - Capucini.
Volterras Korsnedtagelse. - Trinita.
Gherardi. - Lusignani. - Barbieto. - Boschetti. - Stefano rotondo.
Caracallas Bade. - Museo Kircher.
Palazzo Sciarra. - Forum. - Trevi. - Palatin.
Myhlenphorts, Rolstad og Ravnkilde spiste hos os i Hotellet. - De to sidste
fulgte os paa Banen.
I Maaneskinnet saa jeg Lateran. Minerva Medica.
Porta Maggiore som det sidste Blik af Rom.
Fortræffelig Sovecoupé.
Tirsdag, 3. Juni.
Florents. - Hotel Suisse, ligefor Strozzi. - Jeg var ikke vel og gik tilsengs
i nogle Timer.
Vi vare i Pitti. - Skyllende Regn holdt os hjemme om Eftermiddagen.
n
Indkjøb af Mosaiker og en Promenade ad Longamo til Jernbanen om Aftenen.
Onsdag, 4. Juni.
Morgentour til og saa Michele corso 40.
Over Domkirkepladsen til Loggia dei Lanzi. - Ufficieme.
Indkjøb af Photographier. - Jeg var i Mar^a Novella.
Sovecoupé til Milano.
Torsdag, 5. Juni.
Milano.
Efter en Hvil .. X gik jeg i Domen og det ambrosianske Bibliothek X. -
Derfra i Brera, men jeg var træt og maatte nøjes med at løbe Samlingen igjen-
nem (Siddende Psyche).
Om Eftermiddagen en Giro i Droske med Ottilia til Maria della Grazie, hvor
der var lukket. - Til den herlige Arco del Sempione. - St. Ambrozio. - St. Lo-
renzo og Hosp. Grandi og omkring Giardini publici.
Fredag, d. 6. Juni.
Med Jernbanen til Luzem.
Ved Bellinzona svandt den italienske Natur, og Alpenaturen traadte i Stedet
for. - Stadigt Vinhaver og herlige, ægte Castanier, ligesaa smukke og mere tal-
rige, end jeg saa dem i Albanerbjergene. - Endnu var dog baade Sproget og Huse-
nes Physioggnomi italiensk og holdt sig til henimod Enden af Dalen, men i det
sidste Stykke af denne bleve Landsbyerne fuldstændige Schweitzerbyer. - Airolo
har intet italiensk Præg, i det mindste ikke seet fra Jernbanen. Af Sproget hør-
te jeg Intet.
0. blev lam i Armen ved Stikket af en
Nu gik det gjennem Tunnelen (19 Minut ikke hurtig Kjørsel), og Alperne
laae imellem os og det forjættede Land.
Vi gjorde hele Touren til Luzem med Jernbane omkring Goldau, hvor Bjergfal-
dets Plads kun var alt for kjændelig som en heel Aas, der ligger hen over Lan-
det', ogsaa i Bjergets Top synes Hullet, der er fremkommen, at være kjændelig.
Øverste Regioner. (?)
Jeg gik senere op til Løven og Jettegrydeme.
Løverdag, d. 7. Juni.
Luzem.
Morgenen var i det Heele ret klar, og vi saae det deilige Panorama, saa skjønt,
at det kan rivalisere med, hvad jeg kjender af Naturskjønhed, selv naar jeg lige
kommer fra Italien.
Tour med Dampbaad til Fliielen og tilbage i øsende Regnveir.
Søndag, d. 8. Juni.
Strasbourg.
12. Besøg i S. - Kjøretour med Eugen og Emilie til Rhinen.
Diner og Souper hos au pecheur. I.
Mandag, 9. Juni.
Diner hos Emilie, Souper hos au pecheur.
Tirsdag, 10. Juni.
Besøg hos Schützenberger.
Adieu a la gare til Eugen, Auguste og Gloxir. (?)
Onsdag, 11. Juni.
X X X X X X X
Det sidste Blad af Artiskokken.
Malerisamlingen i Cassel, hvor Rembrandt og v. Dyck staaer triumpherende som
Portraitmalere ved Siden af det bedste.
Torsdag, 12. Juni.
Hamborg.
Compositionen af Halvkuppelen i Giovanni Evangéliste i Parma.
Mantegnas Løvhytte foroven.
Derunder Maria og Jesus.
Til venstre for disse: St. Giov. Evang. med en Pave.
Yderst t. v. putti.
Til høire f. Hovedgruppen Joh. Døber og en Pave, yderst putti.
I Skyerne over Figurerne: Putti.
Dette Kuppel Maleri er jo kun en Copie efter det oprindelige af Correggio,
men Copien er dog i det Hele god, omend den naturligviis ikke naaer Originalen,
hvis skjønne Hovedgruppe man meget godt kan beundre, thi vel bevaret i Biblio-
theket.
Christusfiguren er ikke særdeles betydelig i Originalen, men i Copien er han
blevet temmelig meget af en Barbeersvend.
Compositionen er ypperlig og viser Correggio fra en Side, man ikke seer ham
saa vel i i hans Staffelibilleder.
ste
Denne Apsis Kuppel er alene i Henseende til Compositionen et 1 Rangs Arbei-
de.
Det samme kan siges om Hovedkuppelen, der vilde gjøre en overordentlig Virk-
ning, naar man blot kunde see den i godt Lys. - Men baade om Morgenen, Kl. 11, og
Eftermiddagen, Kit-5, var der meget mørkt, skjønt Solen skinnede. Jeg havde ondt
ved at finde Johannesfiguren, selv efter at have seet Aquarelleme i Musaset.
Pendentiveme ere næsten aldeles ødelagte. Kun i een af dem (heldigviis en
af de bedste) kan man tilnød, naar man kjender Tegningen, skimte CompositionJ
i de tre andre er Midtergruppen aldeles borte, og selv Puttieme i Hjørnerne
ere kun svagt kjendelige i Kikkert.
Over en lille Dør i Korsarmen til venstre er en siddende St. Giov. Evangel.
af Correggio i Fresko.
Den er sort og mørk, men man seer dog godt endnu, hvilken deilig Figur den
har været.
Det forekommer mig, at Hovedkuppelen i Kirken er en ædlere Form for Kuppelde-
coration end Domkirkens Kuppel, der dog alle Dage maa have været gnidret.
Erkebiskoppens Capel i Ravenna, aldeles bevaret i sin oprindelige Skikkelse.
Et forreste 4 kantet Rum med Krydshvælving og et bagved liggende Rum med Al-
teret (nyt) med Tøndehvælving.
Væggene ere i begge Rum beklædte med de oprindelige Marmorplader af hvidgraa
Farve. I det forreste Rum er der et Stykke indlagt Marmorgulv med Serpentin og
Porphyr.
C.
Meget smuk Jesusfigur i Gulddraperi uden Skjæg. - D. Maria, smuk, fra det
11.? Aarhundrede.
Brun Guldgrund, hvide Blomster, Fugle af flere Farver. - Ny Freske.
De to Christushoveder i Buerne ere ogsaa uden Skjæg.
Det hele er Guldgrund.
H. Hoveder i blaa Grund tildels godt individualiserede.
A. Engle med nedadgaaende Vinger og opadgaaende Arme.
B. Evangelisternes Attributer: Oxe, Løve, o. s. v.
Den store Ambo i Domen: Lam, Paafugl, Hjort, Due, And, Fisk.
Et Sølvkors fra 6. Aarh.
9f?
Ny Freske
brun Guldgrund
,hvide Blomster
■""-Fugle af flere
Farver.
Sølvkors.
Hoveder.
Sarcophag: Gallo Placidias Skriftefader.
Sarcophag: Erkebisp Rinaldus, 6. Aarhundrede.
Sarcophag i h. Sideskib, 2. Fag.
Jesus uden Skjæg imellem Peter uden Skjæg og Paul med Tveskjæg.
£
Arianemes Baptisterium. St. Maria in Cormedin.
Det er betydeligt mindre end St. Giov. in Fonte og tillige mindre høit.
De ottekantede Vægge ere aldeles raa, Pendentineme ligesaa. Det er kun
selve den flade Kuglecalot med cirkelrund Rand, der er tilbage, men denne er
ogsaa temmelig fuldstændig bevaret og straaler med sin Guldgrund næsten i
sin oprindelige Giands. - I Midten Daaben. - Jordan er hér fremstillet i heel
Figur, men denne Composition naaer dog ikke S. G. F. i Skjønhed.
Derimod kan jeg ikke være enig med Buckhardt, at Apostlene skulde være me-
get ringere. - Jeg vil snarere finde disse bedre. Fødderne endog særdeles gode.
Deres Bevægelse er mindre livlig end i St. G. F.
Chr. er her substitueret med en Stol med et Kors paa.
Paa Draperierne ere Tegn, til deels som Bogstaver, deels andre:
Theodoriks Grav.
Den store Dæksteen er revnet i den ene Side.
Vor Ledsager, Revd. Ball, sagde ramt af Lynild.
Paa Omgangen laae en stor Snog, den afholdt os fra at gjøre Touren rundt.
Baade det underste Rum, af Form af et græsk Kors og det øverste, cirkelrun-
de Rum ere uden al Udsmykning. - De smaa Søiler med Capitæler og Baser ere nu
lagte ind, saa at det vilde være en let Sag at restaurere det deelviist.
Der var ganske tørt, da vi var der, men man saae Vandmærket over en Meter
over Gulvet.
St. Maria in Porte fuori.
Udenfor Kirken staaer Underbygningen af et meget stort, firkantet Taam,
vel saa høit som henimod Kirkens Tagskjæg, og der oven paa er den langt min-
dre Campanile bygget.
Underbygningen har mulig været det nederste af det gamle Fyrtaam til Clas-
sis.
Kirkens Architectur er aldeles ødelagt.
Der findes i det v. Sideskib en Sarcophag, hvori Kirkens Stifter er begra-
vet.
Det bedste ved Kirken er dog Choret, som har en Deel Fresker, som, hvad en-
ten de ere af af Giotto selv eller af hans Skole, ere ganske fortrinlige.
Det sidste Minde om det gamle Cæsarea er nu forsvundet^ det gamle Kors, som
betegnede St. Lorenzo i Cæsareas Plads er, hvis jeg forstod Kudsken ret, væltet
af Gadedrengene og Resterne flyttet ind i Musæet i Byen. - Vi saae kun den Plet,
hvor det havde staaet.
Hele Egnen ud til Classis er nu Riismarker.
I St. Maria in Porta fuori er der et lille Capel, bygget af Mursteen, hvori
Søilernes Capitæler ere byggede af Mursteen.
Apollinare in Classe.
En Række (10) Sarcophager, alle af samme Grundform,
men mere eller mindre smukt udførtej enkelte (Theodori) med særdeles smukke,
romersk-byzantinske Ornamenter med Relieffer ere af bedre Arbeide, andre ere
mere raa.
I Midten af Kirken staar et Alter af den Form, som ogsaa findes, f. Ex. i
St. Giov. i. F. j ~jj
y
Y r w
X / /
k—Uj
I begge Enderne af Sideskibene er en lille Baldakin. Den ene er uden Inter-
esse, men den anden er et særdeles smukt Stykke Architectur.
Apsis er temmelig heel bevaret.
Den gamle Steenbænk.
Væggenes Beklædning med graat Marmor.
Gesimsen meget raa.
Derover de fem Vinduer med Mosaiker af skjønneste Art. Helgener paa Piller-
ne, og for Enderne de to Compositioner: Constantin og Hustru og Følge (Constan-
tinus major imperator. Heraklis et Tiberii imperator) af stor Virkning.
Melchisedek paa modsatte Side ogsaa særdeles god.
I Halvkuppelen foroven er Jorden grøn, Himlen Guld.
Det store Guldkors paa blaa, stjernefyldt Grund, omgivet af en bruun Ring.
Alt dette af stor Virkning.
Constantin (eller Hustruen) holder en Rulle med Ordet: PRIVILEGIA.
Ved Siden af Keiserens Hoved staaer: A R
C 0 P
U S
Over det store Kors staaer: I X 0- Y C, neden under det: Solus mundi.
I Skjæringspunctet er et Ch. Hoved.
OTHO - III - ROM - IMP - GERM - OB - PATRATA. - Crimina austeriori disciplinæ
sancti Romualdi obtemperans emenso nudis pedibus ab urbe Roma ad Garganum mon-
tern itinere Basilicam hane et coenobium Classense XXXX diebus poenitens inhabita
vit et hic Cilicio ac voluntariis castigati onibus peccata sua expiaus augustum
dedit humilitatis exemplum et imperator sibi templum hoc et poenitentiam suam no-
bilitant. ane I C M.
Triumphbuen.
(Blyantskitse: Se Origi-
nalen, Bind 1.)
1. Brystbillede Matthaeus. xx 9. Apollinaris.
2. Brystbillede Lukas. 10. Moses.
3. Heel Figur Michael. 11. Elias.
4. Heel Figur Gabriel. 12. Jehovas Haand.
5. Palmetræer. 13. 3 Faar, de tre Apostle.
6. Faar. xx 14. Helgener i Mosaik Nische.
7. Evangelist Symboler.
8. Chr. Hoved.
xx = udmærket.
Midterskibet er 19 alm. Skridt bredt. - Hele Kirken 40 Skridt.
24 Søiler: Capitælemes Marmor er af en lidt rødlig Tone.
Tagværket er 28 Fag, der sidde temmelig tæt ved hinanden.
61 Skridt langt er Langskibet, maalt i Sideskibene, da Trappen fra Apsis
springer lidt frem i Hovedskibet.
Vinduerne i Høikirken ere tilmurede paa 3 nær, derfor har Kirken nu for lidt
Lys. De oprindelige Vinduer synes at have siddet saa nær ved hinanden, at Vindu-
ets Bredde er = Pillebredden, saaledes som nu i Apsis.
Den trapezformede Klods oven paa Capitæleme er temmelig lille og virker der-
for ikke saa klodset som mange Steder ellers.
Buerne imellem Søileme ere svagt overhøiede.
Biskoprækken er kun slet Maleri og slet ikke holdt i Stilen.
Trekanterne neden under disse optages hver af et Symbol: Lam, Kors, Anker,
Fisk o. s. v., alt kun malet, dog rimeligviis Copie af det gamle.
Alteret i Apsis er særdeles pragtfuldt, af sjældne, indlagte Marmorarter,
men ganske moderne, og den store Baldakin ødelægger Synet af Apsis.
Taamet staaer paa Kirkens Nordside tilbage ved Choret, det er en aldeles
huul Cylinder, som man kan see op igjennem fra neden af en Trætrappe, løber
op i den ene Side.
San Vitale.
Gulvet er hasvet 1 M. - Søilebærerne ere derfor alle skjulte. - Paa et Sted
er en Brønd, hvor man kan see dem: en 4 leddet, 8 kantet Plinth, derunder en
rund Plinth, kun et par Tommer høi.
u.
? b
Søileme i nederste Etage have alle 4 kantede Capitæler, de 4 i Choret have
til dels Forgyldning. - De to Søiler til Norther (?) samt alle Søileme i øver-
ste Etage ere af den corinthiske Grundform. - Kun de 4 i Choret ere 4 kantede
(allerkjærestel).
Nischen.
Guldgrund i Midten.
Chr. siddende paa en blaa Kugle, ungdommelig, uden Skjæg, ganske forskjellig
fra den almindelige Type.
Paa hver Side en Engel i hvidt Klædebon og yderst S. Vitale og Ecclesius Episc.
- denne sidste et fortræffeligt Portrait. - Han holder Modellen af Kirken i Haan-
den.
Halvkuplen er begrændset af en bred, skjøn Bordt i antik Stiil.
Billedet med Justinian til venstre udmærker sig med gode Portraitter, især
Maximilianus. - Den første Præst t. h. holder et Røgelseskar i Kjæder.
Billedet med Theodora gjør en prægtig Virkning ved de rige Dragter og den smuk-
ke Procession. - Derimod ere Portraitteme ikke gode, og Individualiseringen af
Theodora selv er kun halweis lykkedes.
Mosaiket i selve Choret.
Krydshvælvingen Guldgrund med Blomsterstokornament paa Ribberne. - Paa hver
Side af Triforieme Figurer. - Derunder en Composition, t. v. Mamrelund og Isaks
Offring, til h. Melchisedek. - Yderst imod Octogonen en herlig, bred Bordt med
4
Apostelhoveder.
Hele dette Chorparti er af den herligste Virkning.
ø
Mad Piccioli
1 Via Jomatuoni
Lung'Amo
Firenze. n
Galla Placidias Capel.
\ 8
GUI .
--------—I u__u -------------
(p 0 _B 1 y
Korsarmen med Indgangen er
lidt lasngere end de andre. 4 | 5
1. Galla Placidias Sarc. ganske raa, trekantet Tag, Antydning af Votivtavler
for og bag.
2. Honorius, halvrundt Tag.
3. Constans III, trekantet Tag.
4. - 5. Formyndernes Sarch., ganske raa.
6. Den gode Hyrde siddende\ særdeles gratieus Figur, gyldent Draperie.
Guldkors i Haanden. Jorden graa, Luften lyseblaa. - Uden Skjæg. - Hvælvingen
over denne Korsarm er med Rosetter af flere Farver i mørkeblaa Grund.
7. Mosaikeme i Halvcirklen i Tverfløiene ere Arabesker med Hjorte.
I Hvælvingerne (Tønde) derover er det overordentlig skjønne Arabesker med en
Figur i tvende Halvdeele og * Midten.
8. Chomischer. - I Halvcirklen Chr., der brænder Bøger. - En aldeles frem-
med Type med Skjæg.
Tøndehvælvingen: Rosetter i blaa Grund.
Kuplen i Midten gaar i eet med Pendentineme. Mørkeblaa med rige Guldstjer-
ner. - I Midten et latinsk Kors, der ligger paa tvers af Kirkens Grundplan. -
I Hjørnerne Evangelisternes Dyr.
( d vul
f b yy' ’ "" ^
De 4 Vægge af Taarnet have blaa Grund og grøn Jord. - En hvid Figur, a paa
hver Side af Vinduet. - Desuden en Skaal med 2 Duer.
Borterne ere alle i antik Stiil og særdeles skjønne og Farveharmonien i det
hele Monument uovertræffelig.
Gulvet er broget Marmor, tildeels Giallo anticoj Altert af Alabastplader
foran G. P. - Sarcoph. - skjuler denne temmelig meget.
Borten over G. P. - Sarch. er et Pragtstykke af Allegorik i forskjellige Far-
ver.
St. Giovanni Evangelista.
12 slanke Søiler af smukt, graaligt Marmor paa hver Side.
Intercolumnieme ere store og Kirken saaledes meget anseelig; men desværre
er der af al den gamle Skjønhed ikke andet tilbage end disse Søiler.
Baserne ere reen antike. - Capitælerne derimod mere raa, dog alle af corin-
thisk Grundform.
Trapezklodsen ovenover er ikke klodset, prydet paa Forsiden og Bagsiden med
disse Variationer af Kors, som vi seer saa hyppig i Ravenna.
Søileme høre til de smukkeste i Ravenna, have den rette Entasis.
Hovedskibet 13 Skridt bredt, 52 Skridt langt.
Udenfor har der været et Atrium, hvoraf dog nu kun er Indgangsdøren tilbage.
Dennes Indfatning er særdeles smuk, men er dog for Størstedelen omdannet i Go-
thisk Stiil, forøvrigt fortræffelig gjort.
St. Theodora.
Basilicaform med smukt cassetteret Loft. - Chorparti aldeles ødelagt. - 14
Søiler, temmelig lille.
Ambon af alm. Form og Decoration i et Sidecapel:
._______
5.?
Herculesbasilicaen paa Torvet.
Har Søiler med Capitæler som i App. in Classe) de staae nu i 8 Stykker i en
Buegang paa Torvet.
De to store Søiler paa Torvet have meget smaa Baser, men staae forøvrigt
paa prægtige Postamenter af hvidt Marmor.
St. Agata.
Bjælkeconstructionen i Loftet synlig. \
Der er ingen Ambon, og Bjælkerne ligge ligesaa tæt som i App. in Cl.
10 Søiler paa hver Side, v. 2 er Fag er dog indmuret i en Støttebue. - Høi-
kirkens Mure have givet sig meget.
Søileme ere deels af Granit, deels forskjelligt Marmor, formodentlig altsaa
samlede fra forskjellige Steder.
Capitæleme alle af corinthisk Grundform, men dog ueens, og nogle af dem for
smaa til Søileme.
Trapezerne over Søilecapitæleme raa, af og til med et indbygget Kors i Reli-
ef) meget ueensartede og temmelig klodsede.
te te
Ambo af eet Stykke Marmor staaer mellem S og 6 Søile,
O tfd O
saaledes at, hvis dette er dens oprindelige Plads, har man kun kunnet gaae op i
den fra den ene Side.
Jeg vil derfor antage, at den tidligere har staaet længere ude i Kirken.
Buerne over Søilerne næppe Halvcirkler, ■ endsige overhøiede.
12 Skridt bred.
e4
Søileme have ret god Entasis. Baserne ere under det nuværende Gulv, dog er
det nederste, fremspringende Led af Søilen synligt i Gulvhøide.
1 >
Leerpotteme af den gamle Halvkuppel:
litinip
\ c. 4 1/2 )
Appollinare nuovi.
Søileme uden Entasis, Baser som in Classej men det meste af Basis er under
Gulvets Niveau.
Buerne ikke overhøiede.
Trapezerne noget klodsede.
Ambon fylder Mellemrummet imellem Søileme. - 12 Søiler paa hver Side.
Foran Kirken staaer stemningsfuldt imellem nogle Buske en lille Søile med et
Slags ionisk Capitæl og en Piniefrugt ovenpaa.
St. Maria in Porte.
(i Byen)
Porphyrvasen i Choret er c. 1 Alen høi og ganske glat, af en simpel men smuk
Form, men ellers uden Interesse.
Kirken er i moderne Stiil, og jeg kunde ikke see, at Søileme fra St. L. in
4o
Cæsaria vare anvendte i den.
De eneste Søiler, jeg saae, vare dem paa Sidealtrene, som vare meget smukke
og af fiint Marmor, men de vare meget for smaa til at have været bærende Søiler
i St. Lorenzo.
Florence.
Pitti.
lste Sal. - Herligt Portrait af en Uriel (?), malet af en Ubekjendt (Raphaël ?).
Andrea da F.’s Mariæ Himmelfart er ikke ganske fri for at være noget conven-
tionelt.
Ridolfo Ghirlandajo: Godt Kvindeportrait.
Perugino: Smuk lille Madonna, knælende.
Holbein: Godt Portrait.
Giorgione: Godt Portrait, hænger for høit.
Salvator Rosa: Godt Portrait.
Fra. Bartolomeo: "Madonna in Trono" er i den store Stiil, meget eftermørknet.
Mere storslaaet ved Compositionen og den almindelige Opfattelse end ved de
enkelte Figurers Characteristik.
Leonardos Portrait af Guldsmeden har lidt overmaade meget. - Munden er mislyk-
ket, minder om de gamle Florentinere med Læber af Træ, noget vrængende. - En min-
dre berømt Maler vilde have gjort det ligesaa godt.
Tizian: Herligt Portrait af Cardinale Hippolito af Medici i ungarsk Dragt.
Andrea del Sartos Selvportrait som ung: Herligt.
La
Giorgione: Concerten.
Freskerne i Annunciato.
Madonna del Sacco, herlig, med en Colorit, der erindrer om Murillo og en
simpel, storstilet Composition, der ikke viger for Rafael. - Hvilken ophøiet
Ro:
I Forgaarden.
Til venstre: De første 3 ere mindre betydelige.
Dernæst de tre Hellige paa Veien, der betragte Spilleme, der blive spredte
af Lynilden.
Denne Gruppe af disse tre Vandringsmænd er overordentlig skjøn i sin simple
Natursandhed og store Stiil.
Dernæst de samme tre Vandringsmænd, hvoraf den ene, St. Philippus, vender
sig om imod den Fattige med et Ansigt saa elskeligt og sjælfuldt som en Jesus*,
ogsaa de to andre, saavel som den Fattige, ere hviist sjælfulde og skjønne Fi-
gurer.
Det sidste Billede er haardt og ligner slet ikke Andrea.
I Omgangen til høire: Freskerne ere i større og friere Stiil end de til ven-
stre.
Mariæ Himmelfart af
Stor Stiil, mægtig bevæget Gruppe af Tilskuere i skjøn Composition. - Derimod
er Billedet i Udførelsen, navnlig Hovedernes Skjønhed betydelig ringere, og rø-
be sig som et Elevarbeide.
Maria, omgivet af Hellige.
En storstilet og skjøn Composition, som indbyder til Sammenligning med Fra.
Bartolomeos store Compositioner. - Billedet er et Mesterværk, der mangler dog
ogsaa Noget i Hovedernes Skjønhed for at komme paa Høiden med Andrea selv. -
Det er malet af Pontermo.
Trolovelsen af Franciabigia, ødelagt af ham selv.
Det næste er Mariæ Fødsel, malet af Andrea selvj lige skjønt i Udførelse og
Composition, det synes mig ved Siden af Porstormos at bære Prisen af dem alle.
Det sidste: Kongernes Tilbedelse, med en Mængde Portraitter, er ogsaa et
skjønt Billede.
Han hviler selv i denne Gaard. - Si monumentum requiris - circumspice - -
Domen.
Trods al Skjønhed og Herlighed lader det sig ikke nægte, at Decorationen er
ikke i den store Stiil - eller rettere sagt, at Overmaalet af Decoration skju-
ler den store Stiil, som ligger i Amolfos Plan.
Det er maaske allerede tvivlsomt, om ikke allerede Giottos Taam lider ved
denne overordentlige Udstykning, men lige overfor dette Bygnings-Mindesmærke
bliver blot et Spor af Critik smaaligt, men paa Domen er Masserne saa meget
større, og Trangen til organisk Articulation tilfredsstilles ikke.
Det Indre.
Langhuset har kun 4 Buer - vældige - Triforium er udeladt, og Høikirkens
Vinduer reducerede til Koøine. - Sideskibene ere ikke meget lavere end Hoved-
skibet.
Partiet er forresten i en utrolig Grad ødelagt af det vandrette Galleri o-
ver Buerne.
Pillerne ere kantede med Capitæler, og Pilasteren ovenover begynder fra Ca-
pitælet og er ikke gjennemløbende.
43
San Spirito Basilica.
8 identiske, tit reen corinthiske, Søiler paa hver Side.
Hele Gesimssystemet med en stærkt profileret Architrav ovenpaa Capitælet.
I en lille Afstand henover Buerne løber en Gesims med en stor Frise, hvis
Forflade dog kun er (bindig med) Høikirkens Muur.
xb=
'j —=
Archivolte
Derover de temmelig høie og smalle Vinduer, eet over hver Buefag.
S ° o
fry\ i
ri "O o ^7/^\
\ • o
r o o V v* 00 j
C o o g L & « - j
X, . 6
^
Der er ingen synlige Jemankre. ' ^
Denne Kirke er et særdeles skjønt Exempel paa en Basilica.
Ved sine høie, slanke Forhold og store Intercolumnier skiller den sig fra de
Ravennatinske, foruden ved Chorets Ordning.
Loftet cassetteret (malede ?).
Sideskibene: bøhmiske Hvælv.
Pitti.
2. Sal:
Sebastiano del Piombo: Agata.
Guido: Cleopatra.
Raphaël : Ezechiel.
Raphaël : Baldakino.
Perugino: Gravlæggelse.
Bartholomeo: Christus mellem de 4 Helgener.
Raphaël ? : Riblienos Portrait.
Van Dyck: Carl I, Henrietta, Madonna della Sedir. (?)
Giorgione: En Nymfe.
3. Sal:
Leonardo ? : Portrait.
Bartholomeo: Marcus.
Michel Ang. ? : Pareer.
4. Sal:
Allori: Judith, Mad. dell Impassata.
Tizian: Portrait.
Tizian: Comara.
Andrea: Madonna, vel det bedste Billede af ham i Pitti.
Raphaël: Julius II.
Guido: Peter angrende.
Van Dyck: Bentivoglio.
5. Sal:
Tizian: Maddalena.
Bartholomeo: Gravlæggelse.
Murillo: Madonna.
Andrea: Gravlæggelse.
Raphaël: Dom. Dino. (?)
Rembrandt: Eget Portrait.
Murillo: Madonna.
Allori: Hospitalita.
Raphaël: Leo X.
♦
6. Sal.*
Tiziano: La Bella Madonna.
Rembrandt: Portrait, Olding.
Første Side Cat.
Mad. Grandville (?) La Velata.
U. d.: Helst Velasquez til Hest, PI. IV.
San Lorenzo.
7 identiske, temmelig reen corinthiske Søiler paa hver Side. De have lige-
som hele Steenarbeidet i Kirken og ligesom i St. Spirito en graa Overmaling,
saa at man ikke veed, om de ere af Steen eller ei.
Det henover Archivolteme løbende Gesims tjener her ligesom i San Spirito
til et Galleri til Adgang til Høikirkens Vinduer.
Loftet: 4 kantede, temmelig simple Cassetter, let forgyldte.
Capelleme i Sideskibene ere her ikke saa høie som i San Spirito, hvor de gaae
heelt op til Hvælvingen. - Her i San Lorenzo er der Plads til et Gesims over Ca-
peil et s Bue, og i Halvrundingen er der da et Koøie, der kaster Lys i Kirken.
____Mil: °_______________
Pilaster flad. J 4
r-------- l-L)
Capelleme have en flad Bagvæg.
nr-Q rn
I—^ M
---------1 6^—-4-------------
o o
6 0
6 o
o o
Choret har en simpel og noget kjedelig, 4 kantet Form, man kan uden at over-
drive sige, at det er aldeles mislykket, for saa vidt man ved et Chor forstaaer
et point de Arne, der skal være Slut paa det Hele.
I Klostergaarden t. v. er et Monument fra 1881 for Nic. Steno.
Stemningsfuld Gaard med Cedrenes Deodore.
Der er ingen Jemankere til Søllerne i Kirken. - Væggene ere hvidtede.
Transseptpartiet er ellers samme i Plan som i St. Maria Novella. - Det er
mærkeligt som med denne Udvikling af Tværkirken. Men Kuplen spiller en gjennem-
gaaende Hovedrolle i Florents Kirker, til hvilken Stiil de end høre.
Annunziata har en stor Kuppel, temmelig uorganisk føiet til sit Langskib.
(Herligt inddeelt Basilicaloft).
Den øverste Etage i Klostergaarden i San Lorenzo er ligesom i Gaardene i
Strozzi og Riccardi (Medici). - Søiler med Bjælke henover Capitælet.
Det seer meget godt ud!
... - --
St. Croce.
7 Spidsbuefag til hver Side. 8 kantede Piller. Basilica Loft med synligt Træ-
værk.
Loftet i Sideskibene paa tvers AAAA temmelig uskjønt.
Meget smuk Chomische, høi Spidsbue. Den er saa smal, at der er Plads til et
Capel paa hver Side af den, foruden de 4 Capeiler i hver Transsept.
Kirkens Form iøvrigt meget simpel for ikke at sige raa.
Ingen Jemankre, mærkeligt nok ikke engang til Hjømepillerne, hvis Stilling
synes mig meget usolid.
k?,
Angelo Galla Fresker i Capella Castellani have været overtrukne med Puds,
men ere nu komne frem, da Pudset tildeels er taget af.
1894. Ottilia syg.
1896. Hente Theodora.
Strasbourg.
1. Gang 1859.
2. - 1866 October - April 1867.
3. - 1867. Besøg i August førend Reisen til WienJ traf Kuffner.
4. - 1868. Februar. Schentz' Bryllup.
5. - 1868. Gjennemreise fra Tydskland til Paris.
6. - 1868. Gloxins Bryllup.
7. - 1869. Besøg med mine Forældre.
8. - 1870. Daaben hos Gloxin.
9. - 1870 October. Bombardementet.
10. - 1875. Med Ottilia, Juli.
11. - 1876. Med Ottilia, October.
12. - 1879. Med Horace Brown.
13. - 1882. Hos Louis Batt. (?)
14. - 1884. Efter Italienske Reise.
15. - 1884. Augustes Bryllup.
16.