Carl Jacobsen’s Correspondence Archive
1880-01-15
Sender
Carl Jacobsen
Recipient
Otto Rosenørn-Lehn
Document content
Awaiting summary
Transcription
Ny Carlsberg
15-1-80
Hr. Baron Rosenørn Lehn
Fra Cultusministeriet har jeg modtaget en Skrivelse af 13 ds med Meddelelse om at man modtager mit Tilbud.
Siden jeg sidst skrev til Dem, har jeg faaet Brev fra M. Delaplanche, der ligesom M. Paul Dubois med den største Beredvillighed stiller sine Modeller til Disposition uden at beregne sig nogen personlig Indtægt ved Afstøbningen.
Da det vel var meget ønskeligt at faae de første Afstøbninger hertil iaar og der jo ikke er lang Tid at give bort naar de skulle være her inden Udstillingen, tør jeg
maaskee snarligt imødesee Deres Excellences Forslag til hvilke Figurer De maatte ønske at begynde med.
Hvis det maa være mig tilladt i al Beskedenhed at give et Raad saa troer jeg at det vilde være heldigt at benytte begge de nævnte Kunstneres gode Tilbud i aar og faae idetmindste eet Værk af hver af dem i det man da lettere fik deres Colleger til at vise den samme Forekommenhed naar man kunde næste Aar henvise til baade P.D. og D. havde stillet sig saa velvilligt
__
Jeg vilde da næppe kunne præstere mere end to af Dubois og
een af Delaplanche.
Deres Excellence vil i "Gazette des beaux Arts" finde en taalelig Afbildning af et af Delaplanches Hovedværker "éducation maternelle" (Jeg det er i 1873 sidste Halvbind - men indestaaer ikke for Aarstallet.)
Denne skjønne Gruppe eies i Marmor af Byen Paris og staaer foran en Kirke (ST. Clotilde ?) den er i noget over naturlig Størrelse og viul uden al Tvivl vinde ikke blot Deres men ogsaa Publikums Bifald.
Naar der kun bliver tale om to af Dubois (og jeg tilstaaer jeg tør ikke ret vel strække mig længere inden jeg veed hvad Bekostningen vil blive) da ere "le courage
Militaire" og la charité langt at foretrække for "la foi" og "la Méditation"
De findes ogsaa godt afbildede i Gazette d.b.A i Midten af halvfjerdserne.
Deres Excellence maa ikke see noget tilsigtet Overgreb i disse Antydninger. Det er kun fordi De selv yttrede at De ikke havde disse Værker i frisk Minde at jeg har tilladt at give et Raad, som det jostaaer Dem frit at lægge ad acta.
Haabende i et hvert Tilfælde at modtage Deres Forslag i en nær Fremtid er jeg
Med Høiagtelse og Ærbødighed
Deres Carl Jacobsen
Facts
PDFDanish
Carl Jacobsens brevpapir
Statens Museum for Kunst, Den kgl. Malerisamlings arkiv