Menu

Carl Jacobsen’s Correspondence Archive

1880-12-26

Sender

Carl Jacobsen

Recipient

Laurits Tuxen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Ny Carlsberg
2de Juledag

Kjære Hr. Tuxen
Disse Linier skulde været komme Dem i Hænde førend Julen for at bringe Dem Ønsker om en glædelig Juul og et lykkeligt nyt Aar - de ere blevne forsinkede men jeg beder Dem tro at mine Ønsker for Dem derfor er mindre varme
Det var dog nogle triste Meddelelser De bragte i

Deres sidste Brev
Hermed synes der jo for bestandig at være slaaet en streg over Spartacus og les premières funerailles. Hvad den store Gruppe Paris's Forsvar, da synes mig, at den baade ved sin Størrelse og ved sit Indhold ikke egner sig [til] Anskaffelse herhjemme.
Kun veed jeg ikke om den lille Gruppe eller Figur som findes

bagved Hovedfiguren ikke kan udtages af Hovedgruppen som et Hele for sig selv. Jeg har en Erindring om at den var smuk og at Barrias vilde udarbeide den selvstændigt.
Tarcicius og Drengen m Hane maa vi jo ligeledes give Afkald paa, men Falguière havde en deilig siddende Statue, jeg tror det var af Corneille, skulde han ikke være villig til at overlade os den ?

Tilbage staaer Chapus Jeanne d'Arc og Mercie's Gloria Victis. Jeg haaber at De vil gjøre Forsøg paa at erhverve disse, muligvis vilde Chapu tillige overlade os de deilige Hautrelieffer la jeunesse (Regnaults Monument) og la pensée samt f.Ex Mercur der danner sin Stav fra Luxembourg.
Jeg har henvendt mig til Dubois for at faae St. Jean Baptiste og Narcissus fra Luxembourg

II
samt la foi og la méditation af La Moricières og til Gautherin for at faae le "paradis perdue" og "Clotilde de Surville"
Dersom vi nu kunde faae alle de nævnte vilde det jo være godt for i Aar, men vi skulde jo have nogle flere Repræsentanter - jeg tænker paa Millets Ariadne paa et eller andet Arbeide af Guillaume og Perrand, samt paa en af de store Dyregrupper

af Cain helst "un lion et une leonesse se disputant un sanglier" den stod i vestibule d'honneur paa sidste Verdensudstilling.

Det glæder mig at høre at De arbejder paa Susanna er der noget Haab om at faa det til Foraaret?
Herhjemmefra har jeg ikke noget at meddele Dem, Zahrtmann har havt sine Sager udstillede i Kunstforeningen, jeg opnaaede derved at forstaae ham - det var hidtil ikke lykkedes mig ved at see hans Ting enkeltviis.

Med fornyet Hilsen og med Tak for Deres Ihærdighed for Sculptur
[på den anden led af papiret]
samlingen er jeg Deres hengivne
Carl Jacobsen

Facts

PDF
Letter

Danish

Copenhagen

Carl Jacobsens brevpapir. Jacobsen med 'k'.

Paris

Det Kongelige Bibliotek NKS 2339, 2 5