1896-07-16

Erlands sidste Dage

I Juni Maaned 1887 blev vore 6 Børn angrebne af Mæslinger den ene efter den anden. Sygdommen forløb let og uden tilsyneladende Følger.
Da Touren til sidst - i Slutningen af Juni kom til Erland at blive syg vilde Mæslingerne ikke slaae ud, og Barnet vedblev at være sygt.
Det var dog først i Ugen 3^die - 9^de Juli at Sygdommen tog en mere ondartet Character uden dog at ville slaae ud som Mæslinger.
Vi begyndte da at blive bekymrede for at det kunde blive til noget mere Alvorligt og i Slutningen af Ugen steg Bekymringen til Frygt for at det maaske kunde gjælde Livet.
Feltmann kom i disse ængstelige Dage til os og deelte vor Frygt som vort Haab.
Mandag Morgen d. 11 Juli var Barnet saa daar-

ligt at jeg foreslog Saxtorph at tage Dr. Hirschsprung til Raad, hvilket han beredvilligt gik ind paa.
Det constateredes nu at det ikke blot var Lungebetændelse, hvilken de nok troede at kunne faa Bugt med, men ogsaa at Nyrerne vare angrebne, hvilket gjorde Tilstanden farligere.
Dog lode de os (naturligviis) ikke uden Haab.
Saa da Feltmann Onsdag Aften reiste kunde vi endnu modtage hans gode Ønsker om Helbredelse.
Disse syntes virkelig om Torsdagen at skulle gaae i Opfyldelse, da Barnet tilsyneladende var noget bedre og i vort noget lettede Sind tænkte vi endog paa om vi ikke allerede nu kunde telegraphere til ham at Bedringen var indtraadt.
Vi gjorde det dog heldigviis ikke.
Thi om Fredagen d 15^de blev Barnet atter daarligere og daarligere og om Aftenen

var han saa lidende at vi for at lette hans Aandedræt maatte spænde Tøndebaand over hans lille Seng og deri ophænge et Apparat til at udvikle Vanddampe.
Jeg laa paa Sophaen om Natten i mit Værelse, men ved Femtiden om Morgenen blev jeg kaldt op.
Den lille Seng var da bragt ind i Værelset vest for Sovekammeret (hvor ikke længe efter ogsaa Beatrice og Alf skulde udaande).
Tøndebaands opstillingen var taget bort, Ottilia sad ved Sengen og jeg saa da mit kjære Barn ligge guul og gusten, endnu aandende "Mine", "Mine", "Mine" men nu var alt Haab ude og en Time efter drog han det sidste Suk. Det var Barnepigen "Vilhelmine" han kaldte paa.
Den 16 Juli 1896
Carl Jacobsen.