Carl Jacobsen’s Correspondence Archive
1889-02-16
Sender
Carl Jacobsen
Recipient
Peter Frederik Koch
Document content
Awaiting summary
Transcription
16-2-89
Hr Høiesteretsassessor
Koch
Formand i Borgerrepræsentationen
Det er mig bekjendt at den Comité som skal udtale sig om Glyptothekets Værd ikke har dvælet synderligt ved Antiksamlingens Betydning.
Da denne udgjør en Trediedel af hele Samlingen, og sikkert den værdifuldeste og i Længden interessanteste
Deel har jeg paa egen Haand søgt en Udtalelse af en af Samtidens dygtigste og mest anerkjendte Kunstarkæologer nemlig Professor Helbig i Rom, som saae Samlingen i Sommer.
Jeg har tænkt mig at det var rigtigt at denne Udtalelse blev offentliggjort, men inden jeg gjør Skridt i saa Henseende tillader jeg mig herved at sende den til Dem, med ærbødig Anmodning om
at gjøre Dem bekjendt med den.
Hvis De tillader vil jeg da en Dag i næste Uge tage mig den Frihed at besøge Dem for at høre Deres Mening om hvorledes denne Udtalelse bedst kan bringes til Offentlighedens Kundskab
Med Høiagtelse ærbødigst
Carl Jacobsen