1905-10-06

En Bys Fysiognomi afhænger væsenlig af den Naturforhold, dens historiske Præg, dens Anlæg, Bygninger og Monumenter.
I Henseende til Naturens Gave er Kjøbenhavn ingenlunde stedmoderligt udrystet. Den maleriske Havn, Kanalerne og Søerne, som gennemskærer den, Udsigten til Rhed og Sund er Naadegaver, vi maa prise.
Derimod har Byen ikke noget synderlig historisk Præg og staar i den Henseende langt tilbage for de fleste af Evropas Hovedstæder.
Fra den romanske Tid findes intet, og fra den gothiske saa lidet, at det næppe er værd at nævne, naar der tales om Byens Fysiognomi.
Til Gengæld har Christian IV efterladt en rig Arv, og baade fra Slutningen af det 17de, fra hele det 18de Aarhundrede og fra den Harsdorffske Periode har den indre By modtaget et jævnt borgerligt Præg, som den endnu delvis har bevaret; og selvom der ikke er meget at rose sig af, er der fra denne tidligere Tid heller ikke meget at rødme over.

Men under den politiske og materielle Udviklingsperiode, som begyndte i Midten af forrige aarhundrede, sank sansen for - man kan ikke sige Skønhed, thi derom var der end ikke Tale, men blot for Sømmelighed ned under det fattigste Lavmaal.
Stat og Kommune var lige ufor-

staaende for alt, hvad der angik Byens Udseende, og foregik Borgerne med det smaaligste Exempel; og da Skønhedssans, som bekendt ikke er de nordiske Racer medfødt, var der ingen Grænse for den Ringeagt, som vistes imod ethvert Skønhedsnavn.
Og dog var det en smuk og stor Opgave, som laa for Byens Raad, da forstæderne skulde bebygges: at tilvejebringe en Plan for Anlæget og Servituter for Udseendet.
Opgaven blev end ikke erkendt endsige løst. Hver fik glat Lov til at udparcellere og bygge, som han havde Lyst, uden Hensyn til planmæssige Færdselslinjer. Ordet Skjønhed havde en haanlig Klang.
Vesterbro og Nørrebro er sørgelige om denne Tids smagløshed. Det smukke Parti ved >Søerne blev skamskændet af de elendigste Bygninger. Den botaniske Have, som var det eneste Sted i Byens Hjærte, hvor Borgerne vilde have kunnet glæde sig ved lidt Grønt, blev udhøkret til sidste Kvadratalen, og Gammelholm, som kunde og burde have været en Pryd for Midten af Byen, blev lige det modsatte.
Smaaligheden blev drevet saa vidt, at endog Havnegade blev pint ned, saa der næppe er Plads til Havnesporene.
Kjøbenhavn har under de Menneskers Vanrøgt faaet et plebejisk Præg, som der skal lang Tid til at udslette.
Anlæget af Fæstningsterrænet var bedre; men den ret kedsommelige Boulevard fra Raadhuspladsen til Kunstmuseet var dog en tarvelig Erstatning for den gamle Kirsebærgang og de smukke Voldpartier.
I Stedet for at benytte det interessante Hanetaarn, et af vore faa historiske Minder som Led i Anlæget (jfr. Stykket af Senius' Mur [Servius] i Via Nazionale i Rom ) rev Ehlers det ganske brutalt ned.
Østre Anlæg naaede aldrig at gøres færdigt. Det ligger hen endnu, hverken Fugl eller Fisk, arrangeret af Ingeniører, men ikke af Kunstnere.
Et Exempel instar omnium paa kjøbenhavns Smaalighed er Kommunehospitalet.
Det er vel ikke et arkitektonisk Mesterværk, men det er dog præget af god Stil, der er velgørende. Særlig er Midterpartiet smukt med sine store Forhold. Men saa ligger Kuplen trykket ned som en Hat over Øjnene og ødelægger det hele. Det var de Herrer i Kommunalbestyrelsen Mestre for ! Chr. Hansen havde tegnet Facaden med Kuplen baaret af tolv fritstaaende Piller, saa at den hævede sig over Bygningen i det rette Forhold til denne.
Tarveligt og fordringsløst var det, men noget maatte det jo koste.
For at spare denne Ubetydelighed undsaa Kommunalbestyrelsen sig ikke for at ødelægge Bygningens Udseende.
Du, som læser dette, naar du gaar forbi Hospitalet, læg da Mærke til, hvor det vilde have været smukt, hvis Kuplen havde hævet sig frit, saaledes som Arkiutekten havde villet, og hvis du er Medlem af Kommunalbestyrelsen eller kan udøve nogen Indflydelse derpaa, saa skal du bidrage dit til, at dette Vidnesbyrd om vore Fædres Vankundighed maa blive udslettet, og at Kuplen kommer til at hæve sig paa sine Piller, som det var bestemt.
Vor By trænger til noget, der peger opad, for at bøde paa dens Fladhed. Men har Fortiden syndet, og har det varet længe, saa ses dog nu Tegn paa, at der vaagner en anden Aand.
Flere smukke Bygninger, som er blevne opførte i de senere Aar, synes at have aabnet Øjnene for Bygningskunstens Betydning for Byen, og det er lykkeligt, at vi i dette Øjeblik har en blomstrende Skole af Bygningskunstnere, som vil kunne give det nye Aarhundredes By det Patricierpræg, som skal sætte den i Klasse med andre af Udlandets Hovedstæder - selv om der maaske i lang Tid vil findes "elleve Vandaler" som de, der i denne Tid for vore Øjne ødelægger Herholdts skønne Universitet og Holms nye kongelige Bibliothek ved at opføre Bygninger lige foran dem.

Carl Jacobsen
Ny Carlsberg, den 1ste Oktober 1905.