Carl Jacobsen’s Correspondence Archive
1885-04-29
Sender
Carl Jacobsen
Recipient
Otto Rosenørn-Lehn
Document content
Awaiting summary
Transcription
Ny Carlsberg 29-4-85
Deres Excellence
De vil maaske erindre at jeg engang i Vinter nævnede at der i Hr. Consul Løytveds Værge fandtes en interessant Sarcophag fra Laodicea, men som ikke kunde udføres uden et "permesso" fra den tyrkiske Regering og at jeg ærbødigt tillod mig at anmode Udenrigsministeriet om at skaffe et saadant til Veie.
Jeg har nu atter faaet et Brev fra Hr. Løytved og tillader mig at vedlægge samme.
Deres Excelence vil deraf see at
der maaske er periculum in mora og de vil maaske tilgive mig at jeg atter er saa fri at gjentage min Anmodning.
Da Jul Lange har seet Photographiet af Sarcophagen (som jeg desværre ikke mere kan finde) og ønsker meget at den kunde komme hertil. Den vil være en Prydelse for Glyptotheket og dermed for Byen.
__
De andre Puncter i L's Brev vedkommer jo ikke mig, men jeg anseer det for min Pligt ikke at lade Deres Excellence være ubekjendt med L' Udtaleleser.
Løytved er ikke blot en uegennyttig Fædrelandsven men han er en Mand hvis Personlighed skattes ogsaa udenfor hans Fædrelands Grændser, hvilket blandt andet fremgaaer af at han nys er bleven udnævnt til "Officier de l'Académie" i Paris.
I det Haab at Deres Excellence ikke maa finde denne Sag altfor ringe er jeg
Med Høiagtelse Deres ærbødigst hengivne
C. Jacobsen jun
L's Brev tør jeg maaske bede tilbagesendt ved Leilighed
S.T
Hs Excellence
Lehnsbaron Rosenørn-Lehn
Kammerherre pp