Menu

Carl Jacobsen’s Correspondence Archive

før 1899-11-04

Sender

Carl Jacobsen

Recipient

Ottilia Jacobsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Min darling Hustru.

Det vil glæde Dig at vide at jeg har ikke reist forgjæves.
Gravene i Chiusi vare i meget bedre Tilstand end jeg havde haabet, og kunne særdeles godt copieres. Jeg har i dag

været i det tydske Institut paa Capitolium og fundet - eller rettere faaet fremlagt - thi de fandtes ganske simpelt i Archivet, en Masse fortræffelige Tegninger af Malerierne i flere etruskiske Grave, som kunne benyttes ved en Deel af de Copier, som endnu skulle gjøres.
Helge studerer flittigt tildeels paa egen Haand. Han minder mig ganske om mig selv, da jeg var med min Fader i 1862

Det er fuldstændig Sommer. Midt paa Dagen er som en varm Sommerdag hjemme; Morgen og Aften lidt køligere. Det var da en Lykke at jeg fik let Tøi med.
I Søndags var vi en herlig Tour i Albanerbjergene, Nemi, Genzano, Ariccia, Albano "Galleria di sopra" til Castelgandolfo, Mariano Frascati
En af Dagene tage vi til Tivoli.
Jeg vil gjerne udstrække Reisen saaledes at vi komme hjem Søndag den 19 Novb.
Jeg har skrevet til Poulsen om han mener at det

er uklogt at jeg bliver borte saalænge.
For en Høfligheds Skyld vilde det være smukt om Du fra mig spurgte Henningsen derom.
Tak for Dit Brev. Skriv snart til os/mig til Hotel Quirinal.
Vi befinde os begge vel. Heldigviis have vi hidtil ikke mærket Spor af Feber!
Hils Børnene, Mødrene og Tyendet
Din Carolus.

Facts

PDF
Letter

Danish

Brevet er ikke forsynet med dato, men kan ud fra sammenhængen dateres til begyndelsen af november 1889. I brevet fra 4. november omtales udflugten til Tivoli den 5. Da de næppe er taget til Tivoli 2 gange må dette brev derfor være skrevet i ugen mellem 29. oktober og 4 november,

Rome

Hotel Quirinales brevpapir

Copenhagen

Glyptotekets arkiv