1880-04-19

Ny Carlsberg
19-4-80

Kjære Hr Etatsraad Meldahl
Da jeg ikke erindrer Philoktet kan jeg ikke nu udtale mig om Betimeligheden af dens Anskaffelse istf. Ajaxgruppen men jeg er nysgerrig efter at see den og skal skynde mig at lære den at kjende.
Derimod kan jeg ikke undlade i al Almindelighed at udtale mig om Ønskeligheden af et dansk Arbeides Anskaffelse allerede nu.
Jeg veed nemlig meget vel at vore Kunstnere have betragtet det som en Selvfølge at Albertina skulde tage et særligt Hensyn til den danske Kunst - Noget som de næsten kunde have Krav paa! og det er naturligt at De, som saa at sige er deres Formand, bør lade deres Mening komme til Orde i vor Bestyrelse.

Men netop fordi der - det mærker jeg ved alle Leiligheder - er et vist "Pres" en vis Utaalmodighed i den danske Kunstner - mikrokosmos for at see Albertina i dens Tjeneste mener jeg at det just vil være Nødvendigt at borttage al Illusion og tøve saameget længere med et dansk Arbeides Anskaffelse.
Da jeg begyndte med at foreslaa "l'éducation maternelle" indventes der at det ikke var betydeligt nok som en første Anskaffelse, men det udtaltes eenstemmigt at der kunde være særlig Grund til at vælge det for næste Aar; en Indvending af en anden Natur, som jeg ganske maatte

billige gjordes gjældende med Merciés "Gloria victis" som dog ogsaa tænktes optaget i en nær Fremtid.
Da imidlertid de store Grupper bleve foreslaaede som N 3 saa vilde jeg ikke atter bringe de nævnte fremmede Kunstnere paa Bane i det den Tanke at bringe et eller flere større Værker frem jo ogsaa var meget tiltalende.
Skulde vi imidlertid vige bort fra den nu valgte Plan, da forekommer det mig at navnlig de to nævnte Værker have et særligt Krav paa Gjenoptagelse.
Tillige maa jeg contra Philoctet bemærke at Kr 5000 = c 7000 fr er en høi Priis.
Men der er en anden Betragtning som jeg troer De vil give mig Ret i.
Meningen med Albertina er jo netop ikke at udføre det som

ligger nærmest fra Tanken - danske Kunstneres Arbeider.
Jeg mener just at man skal lade de Krav som ere mest iøinefaldende staae hen.
Derved vækkes snarere Opmærksomhed og Pligtfølelse til at tilfredsstille disse Krav.
Selv den mest kunstelskende Borger kan ikke forlange at Stat eller Commune skal anskaffe Antiker eller udenlandske Arbeider til de offentlige Pladser - derfor træder Albertina til!
Men selv en ikke særlig kunstelskende Borger kan fordre at Stat og Stad efter Evne understøtter de aandelige Magter.
Den Pligt skal Albertina formentlig ikke tage paa sig eller paa nogen Maade gjøre mindre følelig.

II
Saalænge Staten og Communen, som dog ere de beskikkede Værger for dansk Kunst holde sig i den Grad tilbage som nu er Tilfældet, mener jeg at Albertina gjør ret i at følge dette Exempel.
Jeg tror at navnlig Communen snarest vilde skamme sig saameget, naar der sees det ene Aar efter det andet at antike og franske Arbeider fylder dens Haver, at den dog vilde finde at det er for galt at den - som gjerne vil gaae for at være frisindet - næppe rører en Haand for vor egen Kunst.
Endnu en Betragtning til Slut, den gjælder dog ikke Bissen og de Gamle men de yngre Kunstnere - at Albertina kjøber franske Værker vil dog muligviis være en

stimulus for dem, hvortil de kan trænge; thi saa ubegavede troer jeg ikke at hele Legionen er at den slet intet godt skulde kunne frembringe. Jeg troer meget mere at det er Energien der mangler og den vækkes om ikke med Kappelyst saa med Misundelse!
De vil kjære Hr. Etatsraad, af disse Betragtninger see at det ikke er Ligegyldighed imod vor Kunst eller Mangel paa Patriotisme der leder mig.