1888-03-12

12-3 88

Kjære Hr. Etatsraad Meldahl
Jeg kan meget godt forstaae Deres Ønsker om en Sammenblanding af Glyptotheket med Statens Musæer, thi hvad der kunde tale for en saadan Løsning har jeg sagt mig selv - men jeg er ogsaa overtydet om at De vilde forstaae de Grunde, som for mig er afgjørende og som absolut forhindrer det, - naar vi engang faae Leilighed til at tale derom.

Hvad Edinburgh angaaer er det min Hustrues Fødeland - hun er fuldt ud Englænderinde og England er for mig saa kjært, at den Tanke ofte kommer op hos mig om at tilbringe Slutningen af mit Liv dér.
Det bedrøver mig hvad De siger om Sønner contra Fædre i Almindelighed da jeg maa antage at De tænker paa mig som En der har "steilet i Selen fordi jeg kunde

for stort et selvbevidst Sind og som Forsynet ikke havde været saa god imod at give tilstrækkelig Modgang".
Jeg vil nok troe at det ikke var en ualmindelig Opfattelse at en Fader, som ellers var en anerkjendt Hædersmand ikke kunne være saa unaturlig at behandle sin Søn som et liderligt Subject uden at Sønnen havde givet ham god Grund dertil

og at Faderen derfor kunde staae med Palmer i Hænderne, medens Sønnen maatte ansees "som En der sparker ud til høire og venstre.
I min Modstand mod min Faders "uretfærdige" Færd var det mig dog en god Støtte at jeg havde den gode Samvittighed at Retten var min og at De som kjendte os begge erkjendte det.
Deres Dom er mig ikke saa ligegyldig at jeg ikke paa deres aabne og venlige Udtalelse
[vertikalt]
skulde give Dem et aabent og venligt Svar
Deres hengivne Carl Jacobsen