1888-03-11

Charlottenborg d. 11/3 88

Kjære Brygger Jacobsen!

Naar jeg ikke komme ud i dag da hidrører det fra at jeg kom saa sent op at jeg ikke kunde naa ud til Dem før længe efter den ansatte Tid - og fordi jeg var bange for min Hals. De veed vel at jeg har skrantet hele Vinteren.
Men jeg kjender jo Deres Samling og Hovedtrækkene af Deres Planer; saa at jeg maa have det tilgode at komme nærmere ind i Detaillerne til jeg er kommen tilbage fra Norge; da min Tid er saa optagen forinden jeg reiser at der fra Løverdag d. 17 ikke levnes mig Tid til en Tour til Ny Carlsberg.
Jeg kan ikke skjule for Dem at jeg

hører til Dem der beklager at De ikke giver Staten Deres Samling og derved dels gjør Statens Samlinger righoldige, dels derved hjælper til at faa en Bevilling frem til den ny Museumsbygning.
Mange Bække smaa gjør en stor Aa og i vort lille Land gjælder det jo netop at samle Alle til en Enhed for at faa Noget stort. Ydelsen af Deres Gave til Statens Samlinger vilde i dette Øieblik give det sidste Stød til at vi fik Bevillingen til den ny Museumsbygning - og det allene at have gjort det var en høist fortjenstfuld Gjerning.
Det De skrev om at skjænke det Hele til Edinburg det troer jeg ikke paa. Deres Hjerte er al for godt varmt dansk til at De kunde nænne at give os og vort lille Land et saadant ... Dask lige i Ansigtet

Det gaaer med Fædrelandet som det gaaer med Ens Forældre, man kan til visse Tider naar man af Forsynet har faaet et al for stort selvbevidst Sind og Forsynet ikke endnu har været saa god i mod En, at give En den Modgang og de Sorger som ene kunne avle et Menneske - ja da kan man steile i Selerne, og sparke ud til Høire og Venstre, men man føres dog aldrig til at haane - eller til at taale at nogen haaner dem - og hvad der er det Allerbedste - Dag for Dag der gaar, lærer man inderligere og inderligere at elske Dem - og ofre sig for dem.
Ja see hele Menneskeslægtens Historie igjen og De vil see jeg har Ret.- Saa derfor tror jeg ikke paa at et saadant Udslag af Deres Sind kom haanende frem, - og skulde dette dog skee, er jeg sikker at De saa inderlig og bitterlig vilde komme til at angre det Skridt.

Vort Lands Fremtid er mørk og fuld af Kummer og der skal store Evner til for at vi kunde svømme ovenpaa som Nation; men dertil kræves først, fremmest Sammenhold i Brug af .. og Opofrelse til det Yderste Ja tilgiv at jeg har skrevet disse Linier men naar man bliver ældre og syg saa føler man ofte Trang til at sige det der ligger Een paa Hjertet navnlig i Tilfælde som det Foreliggende.

Deres hengivne
F. Meldahl.