Carl Jacobsen’s Correspondence Archive
1886-02-05
Sender
Carl Jacobsen
Recipient
Ferdinand Meldahl
Document content
Awaiting summary
Transcription
5- 2- 6
Hr Etatsraad Meldahl
Det vil være Dem bekjendt at jeg er i Begreb med at give Glyptotheket en meget stor Udvidelse (foreløbig til c 5 Gange dets nuværende Rumfang) saaledes at det vil blive et virkeligt Musæum, der ved siden af de offentlige Samlinger vil have sin Betydning for Studiet af Billedhuggerkunst.
Mit ærbødige Spørgsmaal er nu, vilde det ikke være i Academiets Interesse at foretage en Bytning af nogle faa Kunstværker som ere i Academiets Værge ? imod nogle andre som ere i mit Værge.
Jeg tænker for Academiets Vedkommende paa Sergells Statuette [??] "en Faun"
Rauchs Statue Victoria og Jerichaus Gruppe Adam og Eva.
Disse tre Kunstværker sammen med et Par andre ere opstillede i den Gjennemgang der i sin Tid var Thorvaldsens Atelier.
Lyset er saa uheldigt at Figurerne næsten ikke kunne sees endsige komme til deres Ret.
Baggrunden, Omgivelserne ere ikke blot uhyggelige, men Figurerne gaar sikkert og hurtigt deres Ødelæggelse i Møde ved Støv, maaske endog Frost og ligefrem Overlast. Enkelte af dem have allerede lidt ikke saa ganske lidt.
De ere altfor faa til som Samling at have nogen Betydning for Academiet
de ere aabenbart kun hensatte paa
dette Sted fordi de ikke passede i Academiets Samlinger.
Derimod vilde de passe godt til Glyptotheket Sergells Figur vil have forøget Interesse ved at sees ved Siden af Carsten, Rauchs Victoria supplerer Samlingen af Schwanthalers Teneranis og Freunds Arbeider. Jerichaus Adam og Eva hører naturlig hjemme i Glyptotheket, deels fordi dette særlig repræsenterer Jerichau, dels som et dansk Sidestykke til de mange Evaer af franske Kunstnere.
Om at flytte Figurerne til Statens Sculptursamling (tidligere paa Christiansborg) kan der ikke være tale. Sergell og Rauch høre ikke hjemme dér og denne Samling har allerede Jerichaus Adam og Eva i et Exemplar der blev uskadt frelst ved Branden.
Paa den anden Side mangler Academiets Antiksamling saa mange af de meest fremragende Værker af antik Sculptur at det vistnok vilde være være ønskeligt efterhaanden at udfylde disse Mangler naar Leilighed kunde gives.
Hvis Academiet overhovdet vilde gaae ind paa Tanken om i en Bytning da vilde jeg let kunne skaffe Academiet et passende Vederlag for Afstaaelsen af de 3 kunstværker.
Det maa tages i Betragtning at Rauchs Victoria og Jerichaus Gruppe er Medlemsarbeider.
Jeg beder dog dér at erindre at skulde man af Pietet for de to Kunstnere have Betænkeligheder ved at skille sig ved de paagjældende Arbeider
II
saa burde det være et Spørgsmaal om det er mere Pietet at lade Figurerne gaae deres Undergang i møde paa et Sted hvor de ikke kunne sees end at opstille dem i et festligt Rum i Harmoni med omgivelserne i den mest udmærkede Belysning, hvor de mere end noget andet Sted vilde komme til Deres Ret.
Hvis de Døde kunde stemme vilde de vist stemme for Glyptoteket
Hermed tillader jeg mig Hr Etatsraad at anmode Dem om at forelægge dette mit allerærbødigste Forslag for de rette Vedkommende.
Med Højagtelse
Deres hengivne
C. Jacobsen jun.
III
Skulde Hensynet til "Medlemsarbeider" forhindre at en saadan Bytning blev iværksat og mit principielle Forslag altsaa afvist saa beder jeg Etatsraaden forebringe den Form under hvilken en tilfredsstillende Ordning kunde foregaa og Hensynet til Medlemsarbeiderne fuldt ud tilfredsstilles.
Jeg vilde da da Academiet jo ikke har nogen værdig Plads til disse Arbeider (som jo ogsaa altid tilforn have været satte til Side) tilbyde Academiet at laane dem den plads (og Hædersplads) i Glyptotheket indtil videre. De vedblive da at være Academiets Eiendom og ..... bringes tilbage
Jeg vilde yderligere hvis Academiet ønskede det laane eller stille Academiet i Pant 3 tilsvarende antike Afstøbninger. f. Ex
1) Meleager fra Vaticanet
2) Gallergruppen fra Villa Ludovisi x)
3) Den skjønne ... Psyche torso fra Neapel
Hvis Academiet skulde foretrække andre Værker vilde det let lade sig ordne da Ny Carlsberg Musæumslegat foruden de nævnte eier en større Samling af Værker der ikke findes i Academiet.
De nævnte Værker vilde altsaa vedblive at være Ny Carlsberg Musæumslegats Eiendom og deres Opstilling i Academiet være at betragte som midlertidige.
Der er en sidste Udvei nemlig at tage Afstøbninger af de tre Kunstvær
ker, men deels vil det jo være en unyttig Udgift da der ikke er nogen Trang til en Mangfoldiggjørelse af Kunstværkerne og deels ser det jo noget besynderligt ud at tage Afstøbning af en Original for at bevare Afstøbningen medens man lader Originalen gaae til Grunde.
D.S.
x) Det bør fremhæves at Gallergruppen i Pengeværd alene er betydelig mere værd end alle 3 Afstøbninger ligesom baade den og Meleager slet ikke findes i Handelen.
Meleager er støbt af Gherardi
Gallergruppen af Malpieri i Rom
Psyche af det kongelige Støberi i Neapel
5-2-6
Etatsraad Meldahl
I Henhold til vor behagelige Samtale igaar og Deres Opfordring til at tilstille Dem en formel Skrivelse, tillader jeg mig indlagt at fremsende en saadan angaaende Bytning af de paagjældende Kunstværker
Deres hengivne
C. Jacobsen jun.