Carl Jacobsen’s Correspondence Archive
1887-07-18
Sender
Carl Jacobsen
Recipient
Ferdinand Meldahl
Document content
Awaiting summary
Transcription
Hr. Etatsraad Meldahl
Vil De ikke overtænke om der ikke var Anledning til at gjøre et nyt Mageskifte, enten i Form af Eiendomsskifte eller i Form af Laan ligesom sidst. Nemlig Freunds Marmorbuste af Ingemann som eies af Academiet imod Gibsafstøbningen af Gallergruppen fra Villa Ludovisi som eies af mig og nu staar i
Glyptotheket.
Denne har kostet 1200 fr dertil Pakning (dyr) 137 fr og Transport altsaa sikkert mere end Busten i Pengeværd
At Gallergruppen ønskes i Academiet veed jeg og behøver jo heller ikke at bevises.
Freunds Buste har jo i Virkeligheden ikke noget at gjøre i Academiets Samling. Den er kun bleven testamenteret dertil fordi der ikke var noget bedre Sted
Den har aldrig engang været modtaget af Academiet, som vel derfor ikke vil savne den.
I Glyptotheket har jeg søgt at samle hvad der kan hæve vor Kunst ved Siden af Udlandets og der er Freund een af de faa som kan repræsenteres og jeg har da ogsaa samlet det bedste af ham for at han saavidt mulig kan komme til sin Ret Ragnarokfrise, Thor,
Odin Jensen Buste en Række Relieffer o.s.v.
Sagen er en ringe Ting men jeg seer ikke rettere end at begge Parter kunne staae sig ved skiftet.
Deres ærbødige
Carl Jacobsen
Ny Carlsberg
18-7-87