Carl Jacobsen’s Correspondence Archive
1918-07-31
Sender
Asta Møller
Recipient
Helge Jacobsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
31 juli 1918.
Hr Helge Jacobsen.
Jeg er endelig naaet til at tale med ejeren af Gauguins maleri - og det viste sig at være en slet og ret kunsthandler som havde set annoncen, og eftersom det var en ven af ham, som var redacteur - overlod han
til ham, at beskæftige sig med billedet mens han var borte. Billedet er virkelig i St. Jean de Sur - og jeg kan altsaa ikke faa det at se - men efter fotografiet at dømme - maa det være en meget smuk Gauguin.
Desværre forlanger han en høj pris - 40.000 - men slog dog af til 38,000 - og jeg tror at hvis De byder 35,000 - saa slaar han
til, men det er jo ogsaa en høj pris. Han siger, at han har købt det for 2½ maaned siden hos en kunsthandler og at de andre kunsthandlere ikke har set det endnu. Han har desværre købt det sammen med Hessel - der er en mand der holder høje priser, og som nødig slaar af.- Samme kunsthandler [fra] Marseille viste mig en meget smuk Renoir - hvoraf jeg sender et photo. Det staar i blaa toner, der i skyggen gaar over i de mørk violette, i lyset i klare grønlige - i kjolen i hvid gulligt - men helhedsindtrykket er blaat, klart - lysende.
Han forlangte 80.000, men slog af til 70,000. Han har forlangt 80,000 af Etatsraad Hansen. Han havde af Fries et stort meget smukt "taille" 246 cm sur 200 cm udstillet 1912 paa Salon d'Autumne - til 15,000 - hvis Fries interesserer Dem - skal jeg sende et photo. Han havde ikke noget photo for øjeblikket der gav valørerne godt - men mente at faa et snart- Jeg er meget ked af ikke at have kunnet opnaa en fordelagtigere pris for Gauguin billedet, det synes meget smukt.
Med venlig hilsen
deres forbundne Asta Møller