Carl Jacobsen’s Correspondence Archive
1918-09-22
Sender
Asta Møller
Recipient
Helge Jacobsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
22 September 1918
6 Avenue de la Motte Picquet - Paris
Hr Helge Jacobsen
Helas - trods alle mine anstrængelser for at faa fat i Taiti billedet er det ikke lykkedes. Historien er kort og godt den at Mr Marseille er en lille kunsthandler med en lille kapital og Mr Ruel er en stor kunsthandler med en stor kapital der ikke brød sig om at tage hensyn til Mr Marseilles underhandlinger skønt[??] de var halvt om billedet - og som inden Deres svar kom fra Danmark havde solgt billedet til en af sineclienter. Det er først i dag, at jeg har faaet det definitive svar
som De kan se af medfølgende brev fra Mr Marseille. For at trøste mig taler han om en anden Gauguin, som han vil lade mig se om nogen tid- "Le Calvaire" som jeg lige har sendt Dem et photo af tilhører Madame Druet - som jeg først har kunnet træffe igaar. Hun har givet mig følgende oplysninger. Billedet er en Suisse og ikke en Suede. Mr Vilder havde taget fejl af navnene. Det vil være let i tilfælde af køb at sende billedet direkte fra Schweiz til Danemark. Madam Duel har forbindelser der, der vil gøre forsendelsen
let. Prisen 23000 - som jeg allerede har opgivet - Farverne klare - mørk blaa i korset og kjolerne. Gule i sandet og Christus figuren og grønne i forgrunden og paa højderne. Photoet giver ikke det rigtige indtryk af farvernes styrke. Madame Druet kender den amateur der har det billede fra Taiti som jeg saa længe har søgt efter. Men hun er bange for at han ikke vil sælge. Det er det dejligste billede, jeg kender af Gauguin. To Taiti kvinder med en bakke med frugt holdt op under brystet. Hun har lovet at gøre forsøg naar amatøren kommer tilbage til Paris om en maaneds tid.
Jeg sender et photo af cocosnødden - og tillige en tegning - som ejermanden paastaar er fra Taiti tiden, den kommer fra en elev af Gauguin - (jeg tror den er tegnet i Paris). Den er paa papier bleu rekaune[??] de rouge". Han forlanger 1500 francs. Jeg beklager i høj grad at jeg ikke har kunnet faa billedet til Dem - det er ogsaa forbistret med den lange tid brevene tager - man kan ikke altid faa de handlende til at vente.
Med venlig hilsen
Deres forbundne
Asta Möller