Carl Jacobsen’s Correspondence Archive
1918-02-16
Sender
Helge Jacobsen
Recipient
Asta Møller
Document content
Awaiting summary
Transcription
16de Frb. 18.
Højtærede Frue
Jeg beder Dem herved modtage min Tak for Deres elskværdige Brev af 21de f. M. og skynder mig med, da jo Postgangen er langsom, at svare paa de deri fremsatte Spørgsmaal.
Fra Dr. Fr. Poulsen vil De, naar De modtager dette Brev, forlængst have erfaret at Ny Carlsberg Fondet er gaaet ind paa Deres Tilbud om Købet af Rodins "l'homme au nez cassé" i 2 Exemplarer - derimod ønskede Fondet ikke at erhverve den lille Bronce statuette af en Nymphe, som jo nok besidder gode Egenskaber og sikkert er god i Støbningen, men som dog ikke hører til R's betydeligste - Frembringelser-
Ang. det ægyptiske Hovede, som De æ/ Frue omtaler, foreligger der Svar (paa Deres Forslag) af d. 24de April 1917.
Photo returneres samtidigt med Afsendelsen af dette Brev-
Ak ja ! hvis Fondet havde Midler og mine Kollegaer i Bestyrelsen havde samme Interesse for Gauguin, som jeg,
vilde jeg lige paa Stedet bede Dem Frue byde paa dette sikkert interessante Maleri, men Fondet er foreløbigt pengeløst og vi (det) maa vente til Conjuncturerne forandrer sig.
Hvis De derimod Frue paa Deres Vandring i Paris' Kunsthandlere skulde træffe paa nogle Tahitisculpturer af G. beder jeg Dem godhedsfuldt lade mig det vide-
Mon ikke M. Daniel Montfried, som boer 4. Rue Liancourt Paris sidder inde med Sager, som han vilde skilde sig fra? Jeg har faaet hans Adresse af Jean Gauguin og da M./ var hans Faders bedste Ven, haaber
jeg, at De (hvis De ikke personlig kender M.) ikke vil have vanskeligheder med en Henvendelse til ham - M. Fayet, hvem jeg ikke heller kender og hvis Bopæl er mig ukendt, ejer jo ogsaa herlige Værker af G. og mon ikke disse Herrer under de nuværende Forhold kunde ønske at sælge
De maa endelig ikke Frue opfatte disse Henstillinger som et Pres paa Dem, men da jeg efterhaanden har set hvor mange G.ske Malerier, Etatsraad Hansen har erhvervet gennem Duret fra Paris, har jeg troet at mene, at der her maaske var en mulighed for Købet af nogle af denne Malers bedste Billeder.
Med Højagtelse
Deres forbundne
Helge Jacobsen