1891-11-06

Ny Carlsberg
6-11-91

Kjære Hr. Departementschef
Asmussen

For et Aarstids siden nævnede Hr. Andreas Weis, at han muligviis en Gang i Tiden vilde faae en anden Virksomhed i Ministeriet end den han nu har.
Det var, saavidt jeg husker, "Noget med Frederiks Hospital og dets Flytning".
For ikke ret længe siden nævnede han, at han maaske havde nogen Udsigt til at faae med Skolevæsenet at gjøre, og i saa Fald jo ogsaa maatte opgive sin nuværende

Virksomhed.
At Weis ikke i Længden kan føle sig tilfredsstillet ved at henleve sit Liv som Fuldmægtig i Ministeriet, naar Leilighed til Avancement tilbyder sig - derom kan man snart være enig; og at han vilde gjøre særdeles god Fyldest baade ved det Ene og det Andet, derom tvivle De og jeg vist heller ikke.
Ikkedestomindre troer jeg at De vil give mig Ret i, at det ligefrem vilde være sørgeligt, hvis Weis skulde forlade sin Virksomhed.
Ligesaa vist som det er at de saakaldte "Skjønne Kunsters Udvidelse og Kunst-

sandsen udgjør en vigtig Deel af et Lands Civilisation, ligesaa vist er det jo ogsaa, at det netop er den Side det skorter mest paa i vort Land.
Cultus ministeriet kan vel støtte og fremme Bestræbelserne for Væxt ogsaa paa dette Omraade, med det er da af Vigtighed, at der i dets Midte findes Mænd som have baade Kyndighed paa Kunstens og Skjønhedens Omraade og som have en lykkelig Gave at kunne gjøre denne Kyndighed frugtbringende.
De vil vist indrømme mig at Ministeriet i tidligere Tid undertiden har manglet saadanne Mænd, men at det netop nu i Hr. A. Weis har en saa fortræffelig Repræsentant som kan ønskes, at han netop er den rette Mand til

at gjøre denne Deel af Arbeidet.
De kan finde Andre som ville behandle Frederiks Hospital ligesaa godt eller bestyre Skolerne ligesaa dygtigt som Weis vil kunne gjøre det; men De vil næppe i hele Landet finde Nogen, som mindre eensidig og med bedre Forstand paa Kunst og Smagsspørgsmaal, kan behandle de Sager som nu særlig ere lagte hen under Andreas Weis
__
Naar jeg nu her har trættet Dem med 4 store Sider slet Skrift, naar jeg her bringer en Sag paa Bane, om Hvilken De med fuld Rette kan sige, at den ikke kommer mig ved, saa beder jeg Dem dog at erindre, at det slet ikke er nogen Gunst for min Ven jeg at jeg taler om,

II

men at det udelukkende er Hensynet til den samme Sag som ogsaa jeg lever for, som har ledet mig til denne Henvendelse.
Der lange Rede Kurzer Sinn er kun den beskedne Henstilling; Vilde det ikke være rigtigt i Tide at tænke paa om det ikke var muligt paa en eller anden Maade uden at forbigaae Weis ved eventuelle Avancementer at beholde ham ved Bestyrelsen af Landets Kunstinstitutioner, saaledes at hans særegne Evner kunde blive udnyttede paa den Maade, som baade han selv og vi andre som arbeide i Kunstens Tjeneste havde meest Nytte af.
Weis ved Intet om at jeg tilskriver Dem dette^x). Det er kun en Henstilling

^x) og det er skrevet uden Spor af Foranledning fra hans Side.

som jeg beder Dem ikke svare paa strax.
Hvis De som jeg haaber ikke tager mig min Frihed ilde op, kunne vi jo ved Leilighed tale derom

Deres hengivne
Carl Jacobsen