Menu

Carl Jacobsen’s Correspondence Archive

1900-06-23

Sender

Carl Jacobsen

Recipient

Helge Jacobsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

Morley's Hotel
Trafalgar Square
London W.C.

23/6 Løverdag Middag i et ledigt Øieblik, hvor jeg sidder og venter paa Mama, for at gaae sammen i Landsdowne House. Landsdowne House har efter mit gamle Glypt. den betydeligste private Samling antik Skulptur udenfor Italien

Min kjære Helge
Tak for dit Brev, som jeg fik i dette Øieblik. Det glæder mig at dine Udsigter til Examensudfaldet ere gode uagtet Latinsk Stiil ikke lover noget godt.
Din danske Stiil var jo ogsaa efter
s. 2
min mening mg ?
Jeg længes nu meget efter at komme hjem til mit Arbejde, jeg kan ikke faa Ro paa mig til at blive her længere end nødvendigt. Jeg var igaar hos min Hanehandler (Humlehandler) for at se et Humlepakhus afkølet
s. 3
med Ismaskiner.
Jeg har benyttet mine Lagerkjældre til det Samme.
Men nu maa jeg bruge den til Øl, men jeg har nu set Bekræftelse paa hvad jeg længe har tænkt mig, at jeg kan afsvale Humlen under 0 i overjordisk Rum. Det er saadanne Rum jeg allerede nu er ifærd med at bygge ovenover de nye Gjæringskjældre.
s. 4
Jeg haaber at vi Mandag Aften kunne reise herfra over Queensborough og Vliessingen og være i Hamborg Tirsdag Aften. Overnatte i Hamborg og være paa Ny Carlsberg Onsdag Aften.
Saadan er nu vor Plan.
Imorgen skulle vi til "Middag" kl 8 hos Mrs. Green
Din Papa CJ
Hilsen fra Mama

Facts

PDF
Letter
London
Birkerød

Glyptotekets arkiv. Carl Jacobsens brevarkiv. Breve til Helge og Vagn Jacobsen.