1920-01-03

[Note tilføjet med anden skrift. 5/2 20 W]

Amaliegade 27.
3/1 1920

[F. J. 3.]

Til
Ny Carlsberg Fondets Direktion

Idet jeg Takker den ærede Direktion for Tilsendelsen af Restbeløbet fra det Honorar, der Tilkom mig for Udførelsen af Kartonerne til Valkyrie og Rytterfrisen, skal jeg Tillade mig at besvare Direktionens Brev til mig af 28/1 [D. A.]

Den ærede Direktion skriver, at den "vedblivende ikke finder, at den har nogen juridisk eller moralsk Forpligtelse til at betale et Arbejde, der ikke er afleveret i Følge Kontrakten".

Hvad det juridisk angår, så har afdøde Brygger Carl Jacobsen bestilt Kartonerne udført at mig, a 3000 Kr. Stykket - og jeg har udført dem. Udførelsen i brændt ler har Direktionen bestilt hos Kæhler i Næstved, og Omkostningerne herved var mig uvedkommende. Derimod har jeg for min Kunst^s skyld bedt Brygger Jacobsen om Ret til at kontrollere Arbejdets Udførelse. Dette har jeg gjort ved mange Rejser til Næstved,

og når afdøde Kæhler alligevel narrede mig ved at vise mig Valkyriefrisen udbredt på et Ladegulv i meget mangelfuld belysning, og jeg først senere såe Frisens Fejl, da den var ophængt i Glyptotekets Have, så var jeg både juridisk og moralsk i min Ret, når jeg anmodede om at få Fejlene rettede ved en Tillægsbrænding. Det var derimod Direktionen ikke, når den vilde pålægge mig Omkostningerne. Jeg har villig indrømmet, at det var min Fejl, at jeg godkendte Valkyriefrisen nede hos Kæhler; men Rytterfrisen har jeg dog ikke godkendt. Tværtimod, ved den mistillid, som Kæhler havde vakt hos mig, foranledigede jeg, at han skulde vise mig den derefter udførte Rytterfrise i fri Luft i Glyptotekets Have, før jeg godkendte den. Og jeg tog yderligere vidner med til bedømmelsen. Disse var Hr. Oppermann og Hr.
Architect Erhardt Petersen. Og her viste det sig ved Prøvelsen, at Hr. Kæhler rent ud sagt forsøgte et Falskneri, idet han havde indgnedet Hestens sorte Farve med Fedt, for at denne

Farve skulle hæves til den Styrke, som jeg havde forlangt den skulle have ved Brænding. Jeg opdagede Sammenhængen ved at komme til at røre ved de indsmurte Fliser. Og da de to andre Herre havde overbevist sig om det Skete, forlod vi alle Hr. Kæhler. Således henligger også denne Frise ufærdig.

Hvad nu det moralske angår, så har jeg i et brev fra Hr. Oppermann - endnu før Friserne var udførte - men efter han havde talt med Departementschef Weis, Bekræftelse på, at "Bestyrelsens" (som Departementschefen udtrykte sig) modstand imod et forlagt Billede over Porten "endnu var meget levende". Når jeg sammenholder dette med Slutningen af et Brev som afdøde Brygger Jacobsen skrev til mig sålydende: "Det er utroligt som Kliker huserer i dette Vrøvlets Land - og de og jeg hører ikke til Klikerne" ! - så har jeg jo lov at tænke mit om det moralske i denne sag.

Endelig udtalte Direktør Helge Jacobsen i et Interview i "National Tidende" d. 4 ^re Marts 1914: "Bestyrelsen vil

selvfølgelig ikke være pietesløs over for min Faders sidste Ønsker; og denne Bestilling var nok det sidste, Fader beskæftigede sig med. Hvad man end mener om Oscar Matthiesens Kunst, vil man dog ikke forkaste to Arbejder af ham, som er udførte efter min Faders udtrykkelige Ønske og som han var tilfreds med. - Det lignede jo Fader netop at opmuntre en Kunstner, når der rejste sig en så stærk Opinion imod ham, at Fader syntes, det blev uretfærdigt. - Og jeg er overbevist om, at Glyptoteksbestyrelsen ikke vil tøve med Opfyldelsen af hans ønske."

Men endnu henligger Friserne ufærdige fra Brænderiets side. -
Ville det da ikke være både retfærdigere og mere moralsk overfor Frisernes Tilblivelseshistorie og overfor mig som Kunstner at lade dem færdiggøre og opsættes.
Hvis den ærede Direktion ikke finder dette, da beder jeg om at få Friserne tilintetgjort; thi jeg kan som Kunstner ikke stå mig ved, at en kommende Slægt muligen "finder" dem og lader dem opsætte i deres nuværende udførelse. Dette ville være for uretfærdigt.

I Ærbødighed
Oscar Matthiesen.