Carl Jacobsen’s Correspondence Archive
1880-04-09
Sender
Carl Jacobsen
Recipient
Otto Rosenørn-Lehn
Document content
Awaiting summary
Transcription
9-4-80
Udenlandske Kunstværker [påskrevet med blyant, ikke CJ]
Hr. Baron Rosenørn Lehn
Som De vil have bemærket ere de to Statuer Courage Militaire og Chanteur florentin af Dubois ankomne i uskadt Stand hertil og opstillede paa Charlottenborg.
De staae altsaa fra nu af dér som Sculptursamlingens Eiendom.
Derimod beklager jeg meget at l'education maternelle af Delaplanche ikke er kommen, den blev bestilt strax (den 20de Januar) men jeg har siden hverken hørt fra Gibseren eller Kunstneren. Jeg frygter derfor at den ikke kommer i aar.
La charité af Dubois lod jeg med Villie vente til næste Aar, da det viste sig at den dog ikke kunde komme
paa dette Aars Udstilling.
heldigvis har prisen stillet sig saa gunstigt for de to erhvervede Stykker at la charité godt kan figurere paa dette Aars Regnskab.
Jeg haaber for næste Aar at kunne tilbyde 4 Statuer eller Grupper og flere vil der heller ikke gjerne blive modtagne paa Charlottenborg, da de to fra dette Aar resterende jo komme til.
Det træffer sig nu at Etatsraad Meldahl reiser til Paris i Mai (han forlader København c. 29 April), han har stillet i Udsigt at ville besøge nogle af de store franske Billedhuggere paa Academiets Vegne, men samtidig er han ikke utilbøielig til at søge at udvirke Tilladelse til at faae
Gibsafstøbninger af deres Arbeider til Sculpturmusæet.
Da der ikke er tvivl om at Etatsraad M. langt lettere vil opnaa denne Gunst ved sin personlige Optræden end jeg ved en skriftlig Correspondance med disse Herrer, hvem jeg er ganske bekjendt, vilde det formentlig ikke være ubetimeligt allerede nu at tage Bestemmelse om hvilke Kunstnere man vilde søge de 4 Værker for næste Aar. Valget af selve Kunstværket kunde jo da skee senere, navnlig i fald Deres Excellence, som jeg tror at De engang antydede, selv reiste til Paris.
Mercié og Chapu rage saa høit op blandt de andre Kunstnere at de vil næsten ville være selvskrevne til at komme i Betragtning allerførst, men forslagene angaaende dette maa jeg vente fra Deres Excellence
Endnu maa jeg tilføie at jeg selvfølgelig er til Deres Disposition naar De maatte ønske ifald en Samtale var nødvendig.
Endelig tillader jeg mig at indlægge tvende Bilag
1) en Skrivelse fra mig angaaende § 6 i Skrivelse fra Sculptursamlingen af 12 Xber 79
2) Skrivelse fra Legatet Albertinas Bestyrelse i samme Anledning.
Med Højagtelse og Ærbødighed
C. Jacobsen jun
Facts
PDFDanish
Carl Jacobsens brevpapir (Jacobsen med k)
Statens Museum for Kunst, Den kgl. Malerisamlings arkiv