Menu

Carl Jacobsen’s Correspondence Archive

1909-09-26

Sender

Carl Jacobsen

Recipient

Helge Jacobsen

Document content

Awaiting summary

Transcription

26-9-[11]

Kjære Helge
Du begynder ligefrem at blive dræbende - saadan har Du ikke været før.
Det var uheldigt at jeg havde overseet, at jeg ikke havde præsenteret Oppermann og bedt ham tage Josephine tilbords.
Sligt kan skee, især for mig som er ret distrait, - men Du veed at det var en Forglemmelse og Du skulde da være den sidste til at klage over et daarligt Arrangement! Fej først for Din Egen Dør!

Du klager over at Jo er bleven foretrukket for Josephine.
Saalænge Josephine taler saa slet Dansk, som hun gjør, kan jeg ikke byde hende til Æresgjæsten.
Du veed meget vel, at jeg ingenlunde foretrækker min 3de Datter for min 4de; men naar der er Tale om at give en Hædersgjæst en Borddame, spørger jeg ikke om hvem af mine 4 Døttre der er ældst eller fornemst eller hvilken Adkomst de kunne finde paa

at pukle paa, men jeg vælger den som egner sig bedst.

Din hengivne Papa

Du tager Fornøielsen fra En med det Vrøvl - nu glædede jeg mig over at Du var der, over Musiken, hvor jeg saa at vore Øine mødtes, overhovedet over den hele yderst vellykkede Aften - og saa kommer Du med Ubetydeligheder bag efter, nei, saaledes var Du ikke før!

Facts

PDF
Letter

Danish

Copenhagen
Chicago

Glyptotekets arkiv. Carl Jacobsens brevarkiv. Breve til Helge og Vagn Jacobsen.