1945-03-20

20 Marts 1945

Højtærede

Hr Direktør Helge Jacobsen!

I Anledning af at jeg skriver mine Livserindringer og er ved Erindringerne om Deres Fader, bliver jeg nødt til at sende Dem følgende.
Deres Fader besøgte mig d. 5 Januar 1913 for at se den færdige Rytterfrise, som han havde bestilt hos mig til Forbindelsesbygningen mellem de to Glyptoteker.
Da han saa den, syntes han saa godt om den, at han bestilte en Pendant til den, nemlig Valkyriefrisen, til den modsatte Side af Bygningen. Deres Fader såe også denne Frise, før han kom på Hospitalet og døde d. 11 Januar 1914.
Hos Kähler i Næstved blev Kaklerne brændt - flere Gange for at få de rigtige Farver.
Da det Stykke af Rytterfrisen, som var ophængt på Prøve i Glyptotekets Gård, endnu ikke viste den sorte Farve i Hestene godt nok, skulle Kähler give den en Brænding til.
Frisen kom da tilbage fra ham og

og ophængtes atter i Glyptoteket.
Tilstede var Hr Oppermann, Architekten Axel Erhardt Petersen, jeg og Hr. Kähler.
Da der stadig var megen Forskel på Hestenes sorte Farve, gik jeg hen til Frisen for at vise Hr. Kähler den bestemte Hests Farve, som jeg var tilfreds med.
Men idet jeg lagde Fingrene på Kaklerne blev jeg kulsort på dem!
Vi såe Alle Resultatet - at Hr. Kähler havde bedraget os.- hvorefter vi forlod ham.
Jeg indberettede da Sagen til Bestyrelsen og anmodede om at få Frisen brændt en Gang til; men fik desværre det Svar, at jeg selv måtte bekoste det.
Bekostningen ved Brændingen tilkom dog ikke mig; og jeg ønskede den heller ikke opsat, før omtalte Rettelse var gjort og Friserne ligger fremdeles gemt i Kasserne.
Nu, så mange År efter, Hr Direktør, ser jeg ikke så strængt på det mere og mener, at det spiller en underordnet Rolle, om Hestene er lidt mere eller mindre sorte.
Jeg beder Dem derfor, Hr. Direktør,

om at tage Sagen op igen og opfylde Deres Faders Ønske om Anbringelsen af Friserne på Bygningen.
Jeg vil nødig i mine Erindringer have denne Sag med på dens nuværende Standpunkt, men jeg kan ikke undlade at omtale Friserne, da de dog er et af mine største Arbejder, og som ingen nulevende kan gøre mig efter; tillige er de jo kendte af mange gennem de farvede Kartoners Udstillinger.
Idet jeg håber, Hr. Direktør, at De både ved Opfyldelsen af Deres Faders Ønske og af Hensyn til mig som Kunstner, vil fremme Sagen, er jeg Deres altid ærbødige

Oscar Matthiesen