1878-12-17

17-12-78

Hr. Etatsraad Meldahl
Det træffer sig morsomt og jeg betragter det som et lykkeligt Omen at jeg i Deres Sidste Brev af 10^de ds. seer en af mine Yndlingstanker udtalt af Dem.
Siden Michel-Angelo festen har det været et af mine meest levende Ønsker at vor Stad ogsaa maatte eie en Bronceafstøbning af hans David opstillet paa et værdigt og let tilgjængeligt Sted.
Jeg erindrer ikke den Plaine De taler om - men derom kan jo tales ved Leilighed.
Ideen med at sætte Statuer eller helst Grupper (men hvor faae vi dem fra?) ved Dæmningen over Søerne synes mig absolut rigtig og det vilde glæde mig meget om der kunde tages Hensyn, ved Udarbeidelsen af Planen, til en saadan eventuel Opstilling.
Ogsaa i det tredie Punct, det første i Rækken

i Deres Brev af 10^de angaaende Nødvendigheden af at det communale Medlem af Bestyrelsen maa udtræde af denne naar han udtræder af Communen er jeg ganske enig med Dem.
Jeg takker Dem meget for Deres grundige Behandling af de enkelte Paragraffer af mit Udkast i Deres Brev af 9^de
De allerfleste af Deres Bemærkninger skal jeg med Fornøjelse underskrive.
.... skal jeg gjerne udtale mig senere lidt udførligere derom. Navnlig er jeg ikke ganske overbeviist om Rigtigheden af at yde Bidrag til Portraitstatuer - ikke blot for selve Tankens men især for Consequentsens Skyld.
Jeg har nemlig betragtet det som klogt om ikke nødvendigt at have en juridisk Kyndig med paa Raad - og det laae mig da nær at

henvende mig til Assessor Th. Petersen, nuværende Directeur for Overformynderiet; saameget mere som min Fader den eneste Gang jeg har talt med ham om denne Sag netop anbefalede mig Overformynderiet som Depôt for Midlerne.
Hr Petersen syntes godt nok om den Deel af Sagen som medgik Sikkringen af min Families Fremtid, men han meente at dette ikke godt kunde blandes sammen med Bestemmelserne om Kunstformaalene.
Da vor Ven som bekjendt er en ivrig Kunstven, han kan ikke beskyldes for Mangel paa Interesse for Formaalene, og da han er en Mand som veed hvad han siger maa jeg antage at der ialtfald mulig kan være Vanskelighed[er] som jeg overseer.
Min Samtale med ham derom blev afbrudt af nogle Indtrædende og jeg har ikke haft Leilighed til at søge ham siden.
Men da jeg nu foruden mine egne Forslag ogsaa kan forelægge ham Deres sagkyndige Bemærkninger vil jeg paany optage den brudte Traad - idet jeg ikke kan lade være at haabe at Vanskelighederne ikke skulde være uoverstigelige.

Jeg takker Dem meget for den Velvilie De viser Sagen, og tør maaskee haabe at De ikke tager mig ilde op hvis jeg om nogle Dage uleiliger Dem med et Par yderligere Bemærkninger om Samme som jeg gjerne vilde høre Deres Mening om inden den endelige Redaction af Paragrafferne.

Med venlig Hilsen
Deres ærbødig hengivne

Carl Jacobsen