Carl Jacobsen’s Correspondence Archive
1904-02-14
Sender
Carl Jacobsen
Recipient
Helge Jacobsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Ny Carlsberg
14-2-4
Min kjære Helge
Tak for Dit Brev af 29' ... modtaget igaar d. 13. Feb
Det er uheldigt at Du skriver at Du har faaet Characteren 'cum laudem'. Du har altsaa allerede glemt, at cum styrer ablativ og ikke accusativ, og at Du skulde have sagt "cum laude".
Men jeg kan heller ikke se at Du har Ret til at holde Din Characteer "cum laude" eller 1st Characteer.
Efter Dine egne Opgivelser har Du lige napt og knapt faaet Anden Characteer
Excellent = 100
kan kun svare til hvad hos os kaldes Udmærket
Very good 95-99 = 1st Characteer
Good 87-95 = 2den Characteer
Passed 75-87= 3die Characteer
Dine 87,3 er altsaa endog en yderst ringe 2den Characteer
Hvis Vagn "saavidt Du husker" (hvorfor opgiver Du mig det ikke nøiagtigt?) fik 83,6 saa har han altsaa kun faaet 3de Characteer!
Jeg synes derfor, at Du just ikke har Grund til at være "umaadelig glad" ved Resultatet.
Men godt er det jo, at I ere slupne over denne Deel af
Examen; lad os haabe at I ogsaa kommer over den næste.
Mig er det en Trøst at vide, at I virkelig synes at have været flittige og stadige, og at I endelig engang have lært hvad det betyder at arbeide og anstrænge sig. Og jeg har da ogsaa Haab om at I vil faa den sidste Deel, saaledes at I ikke behøve at blive derovre eet Aar til af den Grund.
Min Plan er nu at naar I forhaabentlig kunne reise hjem sammen med mig d. 26' Mai, og altsaa o.G.v. være herhjemme i den første Halvdel ag Juni, I da skulde blive
[på langs:] 2' Marts spise ... til Middag hos Grandmama sammen med Theodora [og] Edgar
her paa Ny Carlsberg Juni Maaned ud: Deels fordi jeg antager at der er meget I kunne ønske at see og kjende i Bryggeriet og i Laboratorier, deels ogsaa for at see Eders Familie og Venner inden Eders Arbeide - det egentlige Bryggeriarbeide - begynder.
Den 1ste Juli skal da Du Helge begynde hos Edgar i Helsingør som har lovet at sætte Dig i Arbeide og Vagn hos Synnerstvedt i Nykjøbing paa Falster. Dette Bryggeri tilhører nu ogsaa Edgar, jeg har solgt ham mine Actier, med den Forpligtelse at En af Eder skal have Arbeide paa Stedet.
Jeg tænker mig at I kunne gjøre Eder færdige paa eet Aar paa de Steder, for derpaa senere
[på langs af papiret] at reise til Tydskland.
Venlig Hilsen Eders hengivne Papa
Facts
PDFDanish
Glyptotekets arkiv. Carl Jacobsens brevarkiv. Breve til Helge og Vagn Jacobsen.