Carl Jacobsen’s Correspondence Archive
1903-01-19
Sender
Carl Jacobsen
Recipient
Helge Jacobsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
Mandag Aften
19-1-3
Tak for Dit Brev af 15 ds.
Min kjære Helge
Vi som gik herhjemme og
glædede os det stille Veir
vi havde imedens I vare
paa Søen!!
Og saa faae at vide at
Eders Overfart havde været
saa Stormfuld!
Men det er en Trøst at
vide at I dog kom velbe-
holdne over.
Og for Eder er Erindringen
om overstandne Besværligheder
og Lidelser for ikke at sige Farer
altid interessant.
Harlequin siger jo i De
Usynlige Foraaret er ikke
angenemt uden at vi først
have havt Vinter.
I kunne ogsaa sige ligesom
Oldtidens Helte efter
overstandne Farer
"Olim haec meminisse
juvabit" "Det vil i
Fremtiden være kjært at
erindre os dette"
Jeg har bestilt til Eder
Køllethermometre. Følsomme
Thermometre til hurtigt
at tage Luft og Maltstykke
Temperaturen, samt Svømme-
thermometre til Urten
og Vandet.
De komme dog næppe med
Skibet paa Torsdag, men jeg
haaber næste Torsdag.
Jeg har skrevet til U om
en Lærer i Chemi for Vagn
og eventuelt en Physiklærer
for Eder begge i fald der ikke
er et Cursus som I kunne
følge.
Jeg har ogsaa sendt Eder en
Redegjørelse i Korthed af
Trustens Bestemmelser.
I morgen Tirsdag skal 14 Mands
raadet Constituere sig og jeg
har derefter sammenkaldt
Møde af 3 Mands Bestyrelsen
at vi strax kunne begynde
at arbeide.
Det er i morgen d. 20' Januar
netop Aarsdagen for den
endelige Underskrift, med
Eders Underskrift som Vitter-
lighedsvidner for Sammen-
slutningen af Ny og Gamle
Carlsberg.
Hvilken stor ny Forandring
inden for et Aars Forløb!!
Vi befinde os alle vel
endelig har jeg faaet Ende
paa min Forkølelse. Den har
varet næsten tre Uger.
Mama og Paula have ogsaa været
stærkt forkølede, men ere
nu atter raske.
Folkeballet skal være den
31 Januar. Det vilde være
pænt og gjøre en fortræffelig
Virkning om I sendte et Tele-
ram adresseret til til mig, som
jeg kunde oplæse ved Aftens-
maaltidet.
Lev nu vel og vær flittige
Kjærligst hilsede fra
Papa
Facts
PDFDanish
Glyptotekets arkiv. Carl Jacobsens brevarkiv. Breve til Helge og Vagn Jacobsen.