1904-03-15

Ny Carlsberg
15-3-4

Min Kjære Helge
Det var et rigtigt fornuftigt og rart Brev (af 29 Febr.) som jeg modtog i Dag.
Uheldigviis var ogsaa det plettet af en ækel Sprogfeil - i en "hvis" Grad istedetfor en vis Grad.
Din Philisophie over at Mennesker med ringere Begavelse end Andre ofte kommer længere frem er ganske rigtig. Og Gud være lovet Du har har Begavelse nok til at komme frem i Verden naar Du blot vil anstrænge Dig
[på langs af papiret står afslutningen af brevet]: vil jeg helst overlade til ham og Digselv at blive enige om. Jeg skriver snarest til Vagn. Lev vel Dearest Duo" Eders hengivne Papa.

Naar Du ikke er kommen videre, er det absolut ikke Mangel paa Evne til at f.Ex at blive Student, men væsenlig Din tidligere Skødesynd, Magelighed; som jeg troer og haaber at Du [har] kastet af Dig hinsides Atlanten.
Derfor har jeg ogsaa det gode Haab at Du skal blive et dygtigt Menneske, og at Du vil kunne hæderligt udfylde den Plads, som Du vil blive sat pa i Livet.
Du spørger om hvilken Plads du skal indtage i Edgars Bryggeri, og Du siger at Du hellere vilde have haft

Dine Vandreaar tilende først. Det sidste troer jeg absolut ikke vilde være klogt. Du har jo ikke nogen Kyndighed som Brygger, og Du vil derfor ikke kunne have den Nytte af et Ophold i Udlandet, som naar Du har lært Dit Haandværk först.
Jeg taler her af Erfaring.
Jeg havde først arbeidet herhjemme (langtfra nok) og lært mit Haandværk (altfor ufuldstændigt) da min Fader landsforviste mig.
Men heldigviis havde jeg dog lært saameget, at jeg kunde drage et rigt Udbytte hjem. Det havde jeg ikke kunnet gjøre, hvis jeg ikke i det Hele kjendte min Fabrication [på langs af papiret]: I sender nok et Brev som kan ligge til mig som den første Hilsen naar jeg kommer til Everetts Hotel Union Square New York

og jeg vilde have havt et endnu ringere Udbytte, hvis jeg havde været rigtig udlært.
Derfor anseer jeg det for det eneste Rigtige, at Du nu, naar Du kommer hjem, skynder Dig at lære Bryggeri-haandværket.
Da Du skal lære kan Du ikke vente at tjene Penge. Det er allerede godt ifald Du ikke behøver at betale for at lære.
Naturligviis kunde Du maaskee ligesom Otto Vogler gaae som Bryggerkarl i et Provindsbryggeri. Derved kunde Du maaskee tjene lidt; om Du vilde være tjent selv dermed tør jeg ikke afgjøre. Hvad der er godt for den Ene er ikke altid det som passer bedst for den Anden. Men det kunde da i alt Fald ikke være i Bryggeriet hos Edgar; thi man skal ikke være i Familie sammen i de Forhold. Hvorledes Du skal arbeide hos Edgar [afslutning står på s. 1]