1899-09-24

24-9-1899
Aften

Min kjære
Min elskede Helge.
Da jeg i dag for 25 Aar
siden førte min Brud
hjem som min Hustru,
da var een Tanke her-
skende i mit Bryst:
At Vor Herre vilde give sin
Velsignelse til vort Ægteskab

Under Tro, under Tvivl, under
Anfægtelser stod det klart
for mig, at Herrens Velsignel-
se var det Eneste jeg kunde
attraae, var det eneste hvor-
paa jeg kunde bygge

Det var mig derfor ligesom

et lykkeligt Varsel at
Provst Hall, som viede os,
i sin Brudetale
tog Herrens Velsignelse
som Text og under Bøn
om denne viede han
Din Moder og mig.
Den Dag i Dag er min Bøn
til Herren, at han vil
give sin Velsignelse til
vort Ægteskab, til min
Gjerning i Verden og til
mine Børns Gjerning.
Det som jeg har tænkt paa
naar jeg bad om Hans
Velsignelse for min Gjer-
ning, har han givet mig.
Jeg har seet større Frugt-
er af min Livsvirksom-
hed, end jeg for 25 Aar

siden turde drømme
om
Men mit Liv er ikke
end og jeg beder bestan-
dig Herre ! giv mig, min
Hustru og mine Børn Din
Velsignelse!
Derfor siger jeg til Dig
i denne Stund, som er
mig hellig, jeg siger det
til Eder Alle Børn:
Herren er Eder Fader og
Moder; det er Ham I
skulle søge, Ham I skulle
bede til.

Herren velsigne og bevare Eder,
Herren lade lyse sit
Ansigt over Eder,
Herren løfte sit Aasyn
paa Eder, og give Eder
Fred.

Jeg sender disse Ord til
Dig min ældste min el-
skede Søn, men de gjælde
Eder alle Fire.

Eders kjærlige Fader

Carl Jacobsen