1886-02-27

Kjbhvn d. 27 Febr. 1886

Kjære Hr. Jacobsen

Jeg ved ikke hvordan jeg skal takke Dem og Deres Hustru for den overordentlig skjønne Gave De har sendt i Anledning af mit tilstundende Bryllup.
Man siger at det er i Nøden man skal kjende sine Venner, men det er lidt strengt sagt; i Lykken kan man sikkert ogsaa finde dem, og med Venner som De lærer man vanskeligt

Nøden at kjende. De maa ikke tro jeg underkjender, hvilken Betydning, De har havt i hele min Udvikling, fra det Øjeblik De foranledigede min første Rejse til Italien, indtil det sidste store Arbejde, som jeg ogsaa væsentlig har Dem at takke for.
Jeg fik heldigvis Lejlighed til at se Sindings Arbejde lige før det skulle støbes.
Han var forøvrigt ikke selv tilstede. Jeg maa i høj Grad give Dem Medhold i hvad De

fremsatte forleden Aften.
Hans Stil passer absolut ikke ind i Freunds Frise, særlig naar man sammenholder de bevarede Brudstykker med Sindings Arbejde. Jeg betragter hans Talent som værende for betydeligt og originalt til at det bør anvendes paa et saa stort andenrangsarbejde.
Idet jeg beder Dem overbringe mine venligste Hilsner til Deres Hustru er jeg

Deres hengivne
L Tuxen