1912-01-05

Hr. Professor Erslev
Det er en uholdbar Situation i Bestyrelsen af Carlsberg Bryggerierne, naar det forholder sig som De siger - og det gjør det - at det er bleven en Hovedopgave for mig at være Mægler imellem den mercantile og den tekniske Directeur!
Jeg har optaget denne Opgave, og hvis Deres Brev kunde opfattes som en Tvivl fra Deres Side, om jeg tilstrækkelig havde havt denne Opgave for Øie, maa jeg bestemt afvise en saadan Tvivl.
Jeg har stillet og stiller mig saa upartisk som det er muligt naar jeg har maattet mægle imellem de to Herrer.
Jeg kan i den Henseende fremføre det bedste Beviis: nemlig at Hr A bebrei-

der mig at jeg begunstiger Hr. Poulsen og Hr. P at jeg begunstiger Hr. A!
Dernæst skriver De, at Grundlaget for mit Ultimatum til Hr. A er svigtet, i det De henviser til en Skrivelse til Dem fra Hr. Andersen.

Det er "in confesso" og videreført, at Andersen i Onsdag i Mødet udtalte at han ikke kunde arbeide sammen med Hr. Poulsen, og naar De siger, at jeg maa tillade Dem at sige, at De blev "meget nedslaaet ved at jeg kan tage en enkelt Yttring og udlægge den i værste Retning, medens det var givet at den maatte forstaaes paa anden Maade", sa kan jeg virkelig ikke give Dem en saadan Tilladelse.
Andersens Yttring var klar og tydelig og kan (vidnefast) ikke misforstaaes, det var heller ikke en enkelt Yttring, men det var en

Udtalelse af hans Uforskammethed, eller snarere Uvillie, til at arbeide sammen med min Collega Hr. P, som han baade Mundtlig ved mange Leiligheder tidligere har sagt og i Gjerning bekræftet. Derom vil Hr Poulsen kunne oplyse Dem til Overflod.
Jeg maa derfor hævde, at saaledes som Hr Andersen optræder er det umuligt at samarbeide saaledes som der maa samarbeides og arbeides, for at drive Forretningen.
Det er derfor - saavidt jeg kan see - nødvendigt, at Andersen enten saavidt muligt faaer sin Afsked, eller at De belærer ham om, at han skal arbeide sammen med sine Colleger i Bestyrelsen.
Der kunde være meget at tilføie, men det kunde vist bedst skee ved en Samtale.

Deres ærbødige
Carl Jacobsen