1899-05-12

Ny Carlsberg
12-5-99

Min kjære elskede Ven!
Du vil gjerne at jeg skulde tage mine Ord tilbage. Hvis det kunne klare Sagen skulde jeg gjerne gjøre det.
Men hvad ville det hjælpe? Ordene ere jo Udtrykket for min Sorg, min Bekymring for Dig, og naar den vedbliver at være begrundet, saa nytter det jo ikke at tage Ordene tilbage. Jeg troer det altid er rettest at see Sandhede i Øinene
s. 2
og jeg kan ikke - efter Hr. Plesners Brev - andet end være dybt bekymret for din Fremtid.
Thi jeg siger ligesom Du, arbeider Du Dig ikke op til at blive dygtig nok, til at tage Din Deel i Styrelsen af Ny Carlsberg, saa maa Du hellere leve i et andet Land.
Men Plesner skrev jo ogsaa i sit Brev, at han ikke ganske havde opgivet Haabet om Dig.
s. 3
Alf er død. Dér er Haabet om jordisk Virksomhed og Glæde udelukket. Men Du lever jo, Gud være lovet,, min elskede Søn.
Det staaer i Din Magt, med Guds Hjælp, at sikkre Din egen Fremtid.
"Hjælp Dig selv saa hjælper Vor Herre Dig".
Min Sorg gjælde jo kun Din Fremtid. Sorgen betyder Intet - jeg forlanger ikke at Du skal tage synderlig Hensyn til den.
Nei, Din egen Egoisme ! Hensynet til Dig Selv,
s. 4
skal være Din Drivfjeder. Det er Din Fremtid, som Du nu lægger Grundvolden til.
Du har hidtil lagt den løs og daarlig; men naar Du nu vil tage Dig sammen, anstrænge Dig, saa kan Du endnu indhente det forsømte.
Du maa ikke længere være "Interesseløs" og "aandelig uvriksom" og "slap". Du maa arbeide for at faa Kundskaber og ikke nøies med at lade Dig dem "paahælde"!
"Aforce de forger en devient forgeron" eller som det hedder paa Dansk "Enhver er sin egen Lykkes Smed".
Kom nu ind i morgen og hav godt Mod.
DSin Fader som elsker Dig
Carl Jacobsen