1899-09-24

Berlin 24-9-1899
Aften

Min kjære
Min elskede Helge.
Da jeg i dag for 25 Aar siden førte min Brud hjem som min Hustru, da var een Tanke herskende i mit Bryst:
At Vor Herre vilde give sin Velsignelse til vort Ægteskab

Under Tro, under Tvivl, under Anfægtelser stod det klart for mig, at Herrens Velsignelse var det Eneste jeg kunde attraae, var det eneste hvorpaa jeg kunde bygge. Det var mig derfor
s. 2
ligesom et Varsel at Provst Hall, som viede os, i sin skjønne Brudetale tog Herrens Velsignelse som Text og under Bøn om denne viede han Din Moder og mig!
Den Dag i Dag er min Bøn til Herren, at han vil give sin Velsignelse til vort Ægteskab, til min Gjerning i Verden og til mine Børns Gjerning.
Det som jeg har forstaaet jeg bad om Hans Velsignelse for min Gjerning, har han givet mig.
Jeg har seet større Frugter
s. 3
af min Livsvirksomhed, end jeg for 25 Aar siden turde drømme om
Men mit Liv er ikke endt og jeg beder bestandig Herre! giv mig, min Hustru og mine Børn Din Velsignelse!
Derfor siger jeg til Dig i denne Stund, som er mig hellig, jeg siger det til Eder Alle Børn: Herren er Jer Fader og Moder; det er Ham I skulle søge, Ham I skulle bede til.
s. 4
Herren velsigne og bevare Eder, Herren lyse sit Ansigt over Eder, Herren løfte sit Aasyn paa Eder, og give Eder Fred.

Jeg sender disse Ord til Dig min ældste min elskede Søn, men de gjælde Eder alle Fire.
Eders kjærlige Fader

Carl Jacobsen