Carl Jacobsen’s Correspondence Archive
1945-03-20
Sender
Oscar Matthiesen
Recipient
Helge Jacobsen
Document content
Awaiting summary
Transcription
20 Marts 1945.
Højtærede
Hr. Direktør Helge Jacobsen
I anledningen af at jeg skrev mit Livs erindringer og er ved erindringerne om deres fader, bliver jeg nødt til at sende dem følgende.
Deres fader besøgte mig d. 5te Januar 1915 for at se den færdige rytterfrise, som han havde bestilt hos mig til forbindelsesbygningen mellem det to Glyptoteker. Da han så den, syntes han så godt om den, at han bestilte en pendant til den, nemlig Valkyriefrisen, til den modsatte side af bygningen. Deres fader såe også denne frise, før han kom på hospitalet og døde d. 11te januar 1914.
Hos Kähler i Næstved blev kaklerne brændt flere gange for at få de rigtige farver. Da det stykke af Rytterfrisen, blev ophængt på prøve i Glyptotekets gård endnu ikke viste den sorte farve i Hestene godt nok, Ville Kähler give den en brænding til.
Frisen kom da tilbage fra ham
og ophængtes atter i Glyptoteket.
Tilstede var Hr. Oppermann, Arkitekten Axel Erhardt Petersen, jeg og Hr. Kähler. Da der stadig var megen forskel på hestenes sorte farve, gik jeg lige hen til frisen for at vise Hr. Kähler den bestemte hests farve, som jeg var tilfreds med. Men idet jeg lagde fingrene på kaklerne, blev jeg kultsort på dem!
Vi såe alle Resultatet - at Hr. Kähler havde bedraget os. - hvorefter vi forlod ham.
Jeg indberetter da sagen til bestyrelsen og anmodede om at få frisen brændt en gang til; men fik desværre det svar, at jeg selv måtte bekoste det.
Bekostningen ved brændingen tilkom dog ikke mig; og jeg ønskede dem helst ikke opsatte, før omtalte rettelse var gjort - og friserne ligger fremdeles gemt i kasserne.
Nu, så mange år efter, Hr. Direktør, ser jeg ikke så anstrengt på det mere og mener, at det
Jeg beder dem derfor, Hr. Direktør,
om at tage sagen op igen og opfylde deres faders ønske om anbringelsen af friserne på bygningen.
Jeg vil nådig i mine erindringer have denne sag med på dens nuværende Standpunkt, men jeg kan ikke undlade at omtale friserne, da de dog er et af mine største arbejder, og som ingen nulevende kan gøre mig efter; tillige er de jo kendte af mange gennem de farvede Kartoners udstillinger.
Idet jeg håber, Hr. Direktør, at de både ved opfyldelsen af deres Faders Ønske og af Hensyn til mig som Kunstner vil fremme Sagen, er jeg
Deres altid ærbødige
Oscar Matthiesen