Carl Jacobsen’s Correspondence Archive
1880-10-28
Sender
Carl Jacobsen
Recipient
Albert Jensen
Document content
Awaiting summary
Transcription
28-10- 80
Hr Albert Jensen
Herved har jeg den Fornøielse at meddele Dem at Bestyrelsen for Legatet Albertina har approberet de af Dem leverede Tegninger til de tvende Fodstykker til Silen og Fægteren.
Det er dog Bestyrelsens eenstemmige Mening at den vilde foretrække at den øverste tilbagetrukne Plinth faldt bort som saadan og at Postamentets Hovedstykke gik ud i Eet i den fulde Høide.
Da begge Statuer have en fuld... Plinthe, synes man at der ikke er nogen tvingende Grund til at markere dette Led.
Sagen er jo en Ubetydelighed og en Smagssag - den ene Mening er maaske ligesaa berettiget som den Anden.
Bestyrelsen vil imidlertid ikke lade Piedestalerne udføre anderledes end De har godkjendt Tegningen.
De bedes derfor meddele mig om De vil tilstede denne Ændring.
Imodsat Fald ville Piedestalerne blive udførte saaledes som Tegningerne nu foreligger fra Dem.
Indlagt medfølger Tegningerne for det Tilfælde at De vil gjøre Forandringer.
De bedes at sende Dem tilbage med Deres ærede Svar.
Da Statuerne ere underveis og Piedestalerne skulle være færdige i næste Uge tør jeg maaske vente Deres behagelige Svar pr. Omgaaende.
Med Høiagtelse
C. Jacobsen
jun.
Mentioned works