1894-05-20

Fredag Morgen
20-5-94

Min kjære søde
deilige Drenge

Tak for Eders Breve. Det glæder mig at see at I have det godt. Mama har været meget syg og er det endnu. Vi haabe imidlertid at hun maa komme sig.
Hun har jo tit været syg og er dog hidtil altid bleven rask derefter.
Men efter saa svær en Sygdom, som denne vil hun længe være meget svag og jeg er slet ikke vis paa at hun kan taale at komme
s. 2
til Hornbæk til Sommer. Men derpaa vil jeg slet ikke tænke nu; min eneste Bekymring er at gjøre Alt for at faae hende rask.
Det er saa uhyggeligt at Feberen har til Følge at hendes Forstand er borte – I maa ikke blive bange; den kommer igjen naar Feberen er forbi – men jeg kan derfor ikke tale med hende; thi der er ingen Mening i hvad hun siger.
Dette begyndte forrige Løverdag og har altsaa næsten varet en Uge.
Derfor har hun endnu heller ikke kunnet læse Eders Breve.
Men det er godt at hun ingen Smerter har
s. 3
Hun har slet ikke Hoste, heller ikke Aandenød og hun klager sig slet ikke. Sommetider siger hun endogsaa at hun har det saa godt.
Lægerne er her ligesaa lidt meddelsomme som Saxtorph, jeg har en største Vanskelighed ved at faae Noget ud af dem.
Saavidt jeg kan forstaae er Lungebetændelsen i god Gang med at tage af, men den har sat sig i Nyrerne, men Lægerne siger at det gjør ikke Noget.
Det er her fuldstændig Sommer, ja som de hedeste Sommerdage vi have hjemme
s. 4
Det er en Lykke at vi gaae en god varm Tid imøde. Hvis vi faae Lov at beholde Mama, vil det varme Klima bidrage til at faae hende hurtigere rask.
I maa vise Bedstemoder og Cathinka dette Brev.
Theodora hilser Eder Allemange Gange, hun sidder i dn deilige lille Have og arbeider. Det er morsomt for hende at der er en ung Pige her i Huset som kun taler Fransk – saa faaer hun lidt Øvelse i Sproget.
Med den øvrige Familie taler hun Engelsk.
Lev nu vel I kjære Børn. Hils Paula, Bedstemoder og alle Andre fra eders kjærlige Fader
Carl Jacobsen