1894-05-20

Fredag Morgen
20-5-94

Min kjære, søde,
deilige Drenge

Tak for Eders Breve.
Det glæder mig at see
at I have det godt.
Mama har været meget syg og er det
endnu.
Vi haabe imidlertid
at hun maa komme
sig.
Hun har jo tit været
syg og er dog hidtil
altid bleven rask derefter.
Men efter saa svær en
Sygdom, som denne vil
hun længe være meget
svag og jeg er slet
ikke vis paa at hun
kan taale at komme

til Hornbæk til Sommer.
Men derpaa vil jeg slet
ikke tænke nu; min
eneste Bekymring er at
gjøre Alt for at faae
hende rask.
Det er saa uhyggeligt
at Feberen har til Følge
at hendes Forstand er
borte – I maa ikke blive
bange; den kommer igjen
naar Feberen er forbi –
men jeg kan derfor ikke
tale med hende; thi der
er ingen Mening i hvad
hun siger.
Dette begyndte forrige Løver-
dag og har altsaa næsten
varet en Uge.
Derfor har hun endnu
heller ikke kunnet læse
Eders Breve.
Men det er godt at
hun ingen Smerter har

Hun har slet ikke Hoste,
heller ikke Aandenød
og hun klager sig slet
ikke. Sommetider siger
hun endogsaa at hun
har det saa godt.
Lægerne ere her ligesaa lidt
meddelsomme som Saxtorph,
jeg har en største Van-
skelighed ved at faae
Noget ud af dem.
Saavidt jeg kan forstaae
er Lungebetændelsen i
god Gang med at tage
af, men den har sat
sig i Nyrerne, men
Lægerne siger at det gjør
ikke Noget.
Det er her fuldstændig
Sommer, ja som de hedeste
Sommerdage vi have hjemme

Det er en Lykke at vi gaae
en god varm Tid imøde.
Hvis vi faae Lov at
beholde Mama, vil
det varme Klima bidrage
til at faae hende hur-
tigere rask.

I maa vise Bedstemoder
og Cathinka dette Brev.

Theodora hilser Eder Alle
mange Gange, hun sidder i
den deilige lille Have og
arbeider. Det er morsomt
for hende at der er en ung
Pige her i Huset som kun
taler Fransk – saa faaer hun
lidt Øvelse i Sproget.
Med den øvrige Familie
taler hun Engelsk.
Lev nu vel i kjære
Børn. Hils Paula, Bedstemoder
og alle Andre
fra eders kjærlige Fader
Carl Jacobsen