Carl Jacobsens Brevarkiv
1919-11-04
Afsender
Andreas Peter Weis
Modtager
Asta Møller
Dokumentindhold
Weis skriver til Asta Møller, at der trods modstand i direktionen (HJ og Zeuthen), er givet ham bemyndigelse til at byde 50.000 frcs på Rousseaus billede.
Transskription
4. 11- 19
Kære Fru Asta Möller!
Naar Behandlingen af det Rousseauske Spørgsmaal har taget saa lang Tid hidrører det navnlig fra, at Meningerne om dets Køb har været meget divergerende, ja egentlig har der i Direktionen været et Flertal (Helge Jacobsen og Zeuthen) imod min Stemme for ikke at købe Billedet. Af Sagkyndige uden for Direktionen har Karl Madsen
forsvaret Købet, medens Hannover og Oppermann nærmest vare imod det.
Denne Modstand har været støttet dels paa det for Rousseaus sene Kunst saa lidet karakteristiske i Billedet dels paa det maaske noget overfladisk dramatiske i Fremstillingen dels endelig paa den utvivlsomt stærke Eftermørkning, som navnlig skader Midtpartiet. Resultatet af de gentagne Forhandlinger om denne
Sag er midlertidigt blevet, at jeg har faaet Bemyndigelse til at byde 50.000 Francs; kontant Betalt ved Accepten for Billedet. Naar jeg ikke har kunnet faa Tilladelse til at gøre et højere Bud beror det som sagt paa, at der i Direktionen er ovevejende Stemning imod Købet og at man ingenlunde vil blive sorgbetynget, hvis Købet gaar i Stykker [utydeligt]
Med venligst Hilsen
fra Deres hengivne
A. P. Weis