Carl Jacobsens Brevarkiv
1903-04-06
Afsender
Carl Jacobsen
Modtager
Helge Jacobsen
Dokumentindhold
CJ skriver udførligt om en fest hos kronprinsen (den senere kong Frederik VIII) hvor han havde talt med kongen (Chr. IX). CJ karikerer skriftligt kongens tyske accent. Endvidere fortæller CJ om sin samtale med kejser Wilhelm 2. af tyskland, tidens mægtigste mand.
Transskription
6-4-3
Min Kjære Helge
Forrige Uge faldt det i min Lod, hvad mange engelske Snobber vilde misunde mig, "shake hands" og endnu mere tale med Keisere og Konger, Keiserinder og Dronninger!
Ved Kunstacademiets Fest kom Keiserinde Dagmar hen til mig og talte med mig, og jeg benyttede da Leiligheden til at takke hende for den russiske St.Anna Orden, som jeg skyldte hende personlig; ogsaa Prinds Christian var meget elskværdig og udtalte, at han haabede at jeg engang vilde see hans
s. 2
smukke Slot, som jeg ikke havde seet indvendig; naar han var der.
Det er naturligviis kun en høflig Talemaade men det er dog meget elskværdigt at sige det.
Ved Kronprindsens Fest, hvor kun Spidserne var tilstede talte jeg med Kongen som var meget oprømt, han udtalte sin Glæde over et Par Epauletter som Keiseren havde taget med til ham.
Jeg sagde at det var en smuk Tale som Keiseren havde holdt til ham, at Kong Christian længe skulde staa ved høien Mast og at det var et Udtryk ikke blot
s. 3
for Keiserens Hyldest men ogsaa for hele det danske Folks Ønsker.
"Han forkjæler mai" sagde Kongen. Han har givet mai disse Epauletter, saa bøiede han sig ned for at vi (Bissen, Otto Bache og jeg) skulde rigtig see dem "De bære mit Navnetræk", og det er ikke mai allene, men det hele Regiment skal nu i Fremtiden bære mit Navnetræk, det er en stor Ære, som jai er maiet glad for det er ikke blot saa længe jeg lever, men til evig Tidt.
Jeg har Uhlan uniformen paa i Aften som De seer Den er egentlig ikke smuk!
s. 4
Bache sagde saa "Ja men for en enkelt Gangs Skyld gjør det jo ikke Noget."
"Nai" sagde Kongen "men jai kjender ikke rigtig Reglementet (han meente med Snore og Knapper) " for hvorledes jai skal bære den, men den tydske Gesandt har to lakaier, som har været Uhlaner, og det vet det, och naae jai skal have Uniformen paa saa sender jai Budt til en af dem och han hjælper mai met at sætte dem rigtigt paa".
Saa kom Alexandra hen til mig og spurgte mig om jeg stadig fik nye Kunstværker. Ja der gaaer ikke mange Dage, Deres
s. 5
Majestæt uden at jeg faa Et og Andet og mange herlige Ting". "Ja jeg vil gjerne komme engang og see det" sagde hun.
Jeg sagde da "Det er en stor Glæde nu at see her Prindsesse Alexandra som Dronning Alexandra. Det er en Glæde som deles af alle Danske. Jeg har en Søn
(saa nikkede hun som om hun vilde sige ja det veed jeg) Han er ligesom vi andre meget begeistret for Deres Majestæt. Han var borte dengang De var blevet Dronning og saa skrev han et begeistret Brev til os (Kan Du huske det Helge?)
s. 6
som han endte: "Leve Dronning Alexandra"
Saa afbrødes Samtalen ved at Dagmar kom hen til mig og gav mig Haanden.
Men vi havd jo talt sammen to Dage i Forveien, saa der var ikke Anledning til længere Samtale med hende.
Vi stod opstillede i en stor Kreds langs Værelsets Vægge.
Keiseren gik rundt og talte med hver Enkelt. Da han kom til mig forekom jeg ham (vistnok imod Etiketten!) ved at begynde selv:
"Jeg takker Deres Majestæt for den skjønne Tale, som De igaar Aftes holdt til vor kjære Konge".
Keiseren svarede "Den var oprigtig meent".
Jeg: "Ja den kom fra Hjertet, det kunne man høre" Keiseren " Ja det gjorde den. Jeg siger aldrig Phraser" " Jeg siger altid hvad jeg mener."
Det var min Samtale med Nutidens mægtigste Mand.
Han saa særdeles elskværdig ud og var glad og livlig - jeg kan sige vennesæl.
Han har gjort et stort og et behageligt Indtryk og har imponeret Alle ved sin Energi sin Alsidighed - ved sin Personlighed.
Han har øiensynligt to Sider. Thi det hovne, storsnuede
s. 8
kolde og yderst uelskværdige Udtryk, som han paatager sig i alle sine Portraiter, er sikkert ogsaa et sandt Udtryk for den anden Side af hans Characteer.
Men det er meget klogt af ham, at dette slet ikke er kommet frem under hans Færden her.
Nu maa Du ikke tøve længere med at begynde at sende mig en "Rapport" over Bryggeriet og Brygningen.
Du maa dog nu være saameget inde i Tingene, at Du i Sammenhæng kan give en Beskrivelse, som kan vise mig hvad Du har seet og lært.
Kjærlig Hilsen til Eder begge.
Eders Papa