Carl Jacobsens Brevarkiv
1899-09-07
Afsender
Carl Jacobsen
Modtager
Hack Kampmann
Dokumentindhold
Carl Jacobsen og Kampmann kan ikke få lov at gennemføre planerne om en udvidelse af Glyptoteket alene. De kommunale medlemmer af Glyptotekskomitéen ønsker, at flere arkitekter skal have mulighed for at komme med forslag.
Transskription
7-9-99
Kjære Kampmann
Jeg havde haabet at vi skulde være sluppet for Indblanding af andre i Deres og mine Planer til Glyptotheksudvidelsen.
Det lykkedes ikke! I det Møde igaar, hvor jeg forklarede Deres Planer vare alle de Tilstedeværende ivrige for at yde Dem al Hæder og Ære, men de 3 communale Medlemmer tilligemed den ene af Rigsdagsmændene
holdt afgjort paa, at der af Hensyn til den i Communalbestyrelsen raadende Stemning absolut maatte foreligge Planer fra flere Architecter.
Samtidig hævdede de alle, at det ingenlunde var af Mistillid til Dem, som de alle høit skattede, men kun fordi de af administrative Grunde maatte ansee denne Fremgangsmaade for nødvendig. Det blev besluttet at Commissionen (til hvilken jeg kun er tilkaldt – men ikke har Sæde i ) skulde
bestille et Udkast hos Martin Borch og hos Clemmensen foruden hos Dem.
Jeg maa derfor bede Dem om pr. Omgaaende, at sende mig mit Udkast og de Planer af Grunden, som De fik over; da de to andre Herrer naturligviis maa have det samme Grundlag og …. For Deres Arbeide som De har faaet.
Jeg haaber at vi snart sees herovre, dog beder jeg Dem ikke at komme imellem den 18de og 30te , da min Hustru og jeg til den Tid ville gjøre en Udenlandsreise.
Venligst Hilsen
Deres hengivne
Carl Jacobsen