Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1909-08-09

Afsender

Carl Jacobsen

Modtager

Hack Kampmann

Dokumentindhold

Carl Jacobsen skriver til Kampmann, at han har været nervøs for at en ubetalt regning skulle ødelægge deres venskab. Han spørger, om han kan vække Kampmanns interesse for at tegne en 'Kampmanns kuppel' eller et spir, måske til Kommunehospitalet.

Transskription

Kjære Kampmann

Da vi paa Glyptotheket i Vinter fik en Regning fra Dem, som vi ikke godkjende sagde jeg til de Andre: ”Denne Sag maa ikke bringe nogen Misstemning imellem Kampmann og mig – den maa I ordne imens jeg er i Ægypten. Kampmanns og mit Venskab er for godt til det skal kunne paavirkes
af et Pengespørgsmaal
Derfor sagde jeg ogsaa da jeg erfoer at Spørgsmaalet ved min Hjemkomst ikke var bragt til Ende: Jeg vil fremdeles være udenfor denne Sag og jeg var kun kjed af at den ingen Ende fik.
Nu hører jeg at den skal være afsluttet og saa tænker jeg at De som jeg i vort Forhold til hinanden ikke tænke mere over den Sag

[utydeligt]
Naar De faa Leilighed [utydeligt] Jeg særdeles gjerne tale med Dem.
1) om hvorledes det gaaer med Kongesarcophagen
2) om jeg kan faae Dem til at interessere Dem for en bedre Kuppel eller maaske endnu bedre et Kampmann Spiir (Jeg troer ikke at De endnu har bygget et Spiir) paa Kommunehospitalet
3) En Piedestal til min Hustru Ottilias og min –

[utydeligt]
4) Prøve paa [utydeligt, måske 'en bedre' ?] Belysning af Glyp salene. De rillede Glas er aldeles ødelæggende for finere Enkeltheder paa Kunstværkerne

5) Farver eller i alt fald Guld paa Kapitælerne i Festsalen.
Ja den er vist mere end det.

Venlig Hilsen ogsaa til Fruen
fra Deres hengivne

Carl Jacobsen

Carlsberg
9-8-9

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
København

Glyptotekets arkiv