1914-01-05

Kjære Helge,
Jeg har aldrig lagt mærke til hvor daarligt (uskjønt) Du Gaaer.
Da jeg i dag stod ved Vinduet og saa Dig gaae henad Svineryggen, saae jeg imidlertid at Du havde en meget Daarlig Gang.
Læg Mærke til hvorledes det klæder Andre om de gaae smukt let, rankt, eller om de stolpre afsted som Bønder eller udannede Mennesker, og tag saa Eksempel efter de Første.

Jeg gik ogsaa daarligt da jeg var Dreng, og min Fader hersede svært med mig og gjorde Nar af min for over bøiede Holdning og dukkende Nakke og krumme Knæ, det hjalp dog først rigtigt da jeg blev voxen og forfængelig og navnlig udviklede min Skjønhedssands.
Derfor min kjæreste Ven gjør Dig Umage: Ret Din Ryg hold Dit Hoved rankt, stræk dine Been naar Du gaar, undgaa en hoppende Bevægelse, see lige ud paa et Punkt foran Dig. Det maa, naar Du gaar, ikke bevæge sig op og ned.

Gjør din Gang glidende, men ikke slæbende - og tænk over hovedet bestandig paa Din Gang naar Du gaae – saa kan Du godt endnu komme til at gaae smukt og føie den Charme til de mange som Naturen har begavet Dig med.
Din hengivne Papa
Som elsker dig

Prof. J. Schous Clinik
Mandag Aften
5-1-1914