Carl Jacobsens Brevarkiv
1887 maj
Afsender
Julius Lange
Modtager
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
Lange spørger Carl Jacobsen, om han skal gå videre med at undersøge muligheden for at erhverve noget fra Villa Ludovisi. Han skal træffe
K. Hegermann-Lindencrone, der arbejder i det danske gesandtskab i Rom.
Transskription
Kjære Jacobsen
Erindrer De, at vi engang paa Rejsen talte om Skulptursamlingen i Villa Ludovisi og Muligheden af at erhverve Noget af den? Det blev dengang Aftale imellem os, at jeg skulde forhøre mig hos vor gesandt i Rom, Khure Hegermann-Lindencrone om Ejendomsforholdene ved denne Samling. Forleden traf jeg tilfældig sammen med Hegermann her i Byen, hvor det er hans Agt at forblive i længere Tid. Jeg talte ikke med ham om denne Sag,
da jeg ikke vidste, om De, efter de store Begivenheder, der ere indtrufne for Dem siden den Tid, betragter den paa samme Maade som tidligere. Men da jeg tænker snart at ville gjøre H. et Besøg, vilde jeg gjerne vide, om De ønsker at jeg skal berøre Sagen for ham, hvad der naturligvis vilde være mig en stor tilfredsstillelse. Svar udbedes.
Venligste Hilsener og hjertelig Tak for sidst
Deres Jul. Lange