1902-11-23

Mine kære Sønner
Det var et rart brev du sendte mig Helge af 14. ds. Jeg læste det med megen Fornøielse. Du spørger "why do you care for the germe coming out" jeg ønsker ikke at bladspiren skal komme så langt ud at den går udenfor kornet og danner "Husarer"; thi derved tabes for meget af Meelstoffet, som går med til Dannelsen af den Ende af spirerne (Husaren), som stikker udenfor. Jeg, og enhver Maltgjører, som holder på lang Bladspire, ønsker at den skal komme så langt ud som muligt uden at komme udenfor.

Og Grunden til dette Ønske er, at man jo vil at Kornet skal være "opløst", det vil sige at Melet i Kornet bliver løst, så at det ligesom et fugtigt Pulver lader sig tvære ud imellem Fingrene uden at klumpe x)I forstå vel at kontrollere Melets Melethed efter Spiringen; ellers må U. vise Eder det. I rive et Korn i Stykker og lægger det paa den ene Side af høire Tommelfinger ..., med Pegefingeren tvære i det da ud. Danner det da Klumper er det daarligt, men er det blødt "som Smør" er det godt.
Jo mere løst Melet er, desto bedre og lettere lader det sig opløse af Diastasen i Mæskningen. Desto bedre Udbytte klarere og bedre Øl faaer man. Og nu er det en Kjendsgjerning, som Du har let ved at constatere, at Spidsen af Kornet er det vanskeligst opløselige.
Selv naar Bladspiren naaer Enden er dog Spidsen af Kornet haardere og mere Klumpet end Midten. Men naar

Bladspiren ikke naaer Enden er Spidsen langt mere haard. Man naar altsaa søge at styre saa nær Skylla (Husarerne) som muligt, for ikke at falde i Charybdis (Klumperne).
Meningerne om Husarernes Skadelighed endog Farlighed ere meget deelte. I gamle Dage (i min Faders Ungdom) ansaae man Husarer for meget farligt og fordømmeligt. I min Ungdom lærte jeg "Husaren thut nichts" og jeg har derfor ikke været saa bange for dem. Især da deres Tilsedeværelse jo tyder paa og hænger sammen med at Maltet med Husaren i det Hele gjerne har rigtig lange "Bladspirer".
Det skulde nu slet ikke undre mig om man nu i

Eders Ungdom atter kom tilbage til den gamle Frygt for Farligheden. Spørgsmaalet fortjener at undersøges grundigt.
Du siger fremdeles, at Du har en god Deel Spørgsmaal, men vil vente til Du seer mig igjen.
Det vil vist vare meget længe , Kjære Helge; det er derfor klogest at fremkomme med Disse Spørgsmaal naar de paatrænge sig af sig selv og ikke vente paa ubestemt Tid.
Vi begyndte altsaa at slaae i Støb i Mandags. Hvorledes Maltet vil arte sig lader sig endnu ikke sige. Det er yderst trevent til at begynde, saa vi faae det ikke færdigt i 8 Dage forhaabentlig kan det blive godt i 9.
Jeg har nu kjøbt noget "Donau byg" jeg antager at det er fra Rumænien. Nu faae

vi see hvad det duer til.
Vinteren er nu begyndt; i den sidste Uge have vi havt svag Frost. I morges havde vi endog - 4 grader C.
Som Du saae havde vi A dur Symfonien d. 7' i Musikforeningen. Jeg var baade til Søndagsprøven og til begge Concerter.
Det er et af de deiligste Musikstykker som jeg kjender. Det blev naturligviis godt spillet; Trompeteren ødelagde kun eet Sted; det var rigtignok det smukkeste af det hele: Maestosoen i Midten af Prestoen i Symfoniens tredie Deel, som næsten druknede i ildelydende skrattende og skingrende Spektakel. Men jeg har engang med Mama

hørt Symfonien i Operaen i Berlin, hvor de naturligviis spiller godt ogsaa paa Messinginstrumenter; jeg veed derfor hvorledes det skal være og Udførelsen herhjemme minder jo dog om det herlige Værk, selv om det har Pletter. Der er heller ikke nær den Characteer i den danske Udførelse (den er saa tam og forsigtig) som i den kraftige og svingfulde tydske.
Du skriver at I ikke har Raad til at gaae til Concerterne fordi de er for dyre.
Hvormeget koste de? Jeg vil gjerne at I skulle høre god Musik, hvis I bryder Eder om det - jeg veed ikke om Vagn bryder sig om Alt hvad der splles - og jeg vil gjerne forære Eder Billetterne.

Jeg tænkte paa Dig, Helge, hele Tiden medens de spillede Symfonien, og det var mig et stort Savn, at Du ikke var hos mig.
Tak for Photogr. af Vagn. Jeg synes at det er rigtig godt. Faaer jeg nu ikke ogsaa eet af Dig Helge.
Lev nu vel I kjære To jeg haaber at den Sygdom, som Vagn lejlighedsviis omtaler i Brevet til Paula er et ganske forbigaaende Ildebefindende.
Eders hengivne
Papa

Ny Carlsberg
Søndag Aften
23-11-2