Carl Jacobsens Brevarkiv
1886-03-02
Afsender
Julius Løytved
Modtager
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
Løytved udtrykker igen sin glæde over, at CJ vil købe hans samling af palmyrenske oldsager. Han har allerede sendt 6 kasser, og resten af samlingen følger i mindre forsendelser.
Transskription
B. S. S.
Beirut, 2. Mars 1886.
Min Kjære Herr Jacobsen.
Deres venlige Breve af 15. og 18. Februar har jeg modtaget og takker for inlagte Vexel.
Det glæder mig ret, at De bestemte Dem til Samlingen; jeg er overbeviist, De vil være tilfreds med den. - Jeg skal nok sørge for en god Indpakning.- 6 Kister blev afsendt med det sidste Skib, Resten skal følge i Partier.
Saavidt jeg ved, har Professor Euting skrevet om Palmyra og dens Necropol. - Jeg skal skrive til ham om det.
Med venlig Hilsen Deres Ærbødige og hengivne
Julius Løytved.