Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1880-02-28

Afsender

Laurits Tuxen

Modtager

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

Tuxen skriver om sit arbejde i Rom. Han savner nutidsliv og samtidskunst og mener, at for lange ophold i Rom nedsætter energien.

Transskription

134, via Sistina, Roma d: 28/2 80

Kjære Hr Jacobsen
Aarsagen til dette Brev er nærmest den at jeg vil takke Dem for det Arbejde, De har bragt mig til at udføre her i Rom. Jeg har nemlig ved en eller anden mærkelig Combination faaet Lov til at gjøre mit Anlæg efter Tizians Billede til trods for de 26 ventende, og finder det ganske overordentlig fornøjeligt.
Det ligger i Sagens Natur, at vanskelighederne ere saa store at de for saa vidt aldrig ville kunne overvindes, idet man ikke kan efterligne

en saa fri og livlig Behandling paa anden Maade, end ved saa vidt muligt at arbejde sig ind i Mesterens Syn paa Naturen og saa at sige se denne igjennem hans Billede; til Slut naar man da gjennem Efterbehandling søger at bringe den størst mulige Lighed tilveje mellem de to Arbejder. For mig stiller det sig i det mindste baade som lærerigere og interessantere, end en slet og ret Efterligning af en malet Overflade. Jeg vil snart kunne blive færdig med Anlæget, men maa da lade det staa næsten urørt til den kommende Vinter, baade af tekniske og praktiske Hensyn. Det tidligere efter Raphael paa-

begyndte skal jeg med det første i Gang med paany.
Hvad Rom selv angaaer, da er det grumme fornøjeligt og paa sin Vis Lærerigt at gjøre et begrændset Ophold der, men man savner i høj Grad Nutidsliv og Nutidskunst. Følgen deraf er at det virker noget svækkende paa Energien, hvad der ogsaa nok kan spores paa dem der have opholdt sig her i længere Tid.
Hver Nations Kunstnere afsondre sig for sig selv paa en Maade, som næsten umuliggjør Samkvem, og Følgen deraf er at man boer sammen med sine Landsmænd, rigtignok rigtignok fyldigere og intimere end jeg har

truffet det noget andet Sted, og det har jo ogsaa sin Betydning til visse Tider

Med venligst Hilsen
Deres hengivne
L. Tuxen

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Rom
København

Glyptotekets Arkiv