Carl Jacobsens Brevarkiv
1918-02-16
Afsender
Asta Møller
Modtager
Helge Jacobsen
Dokumentindhold
Asta Møller tilbyder i dette brev bl.a. Rodins 'Balzac'.
Transskription
16 Februar 1918
6 Avenue de la Motte Picquet
Besvaret F.P.
Hr Helge Jacobsen
Jeg har i dag modtaget Deres telegram og afsendt telegram til Ny Carlsberg Glyptotek at affairen Rodin var afgjort og at jeg afventer hvilke ordre de har at give for forsendelse af de to hoveder ...
Pengene kan De sende til min conto "a la Banque du Pays du Nord"-.
Jeg har en ny og meget interessant
affaire at foreslå Dem. Manden hos hvem jeg har fundet hovederne har i dag købt skitserne til Balzac "den første originale skitse og retten til at støbe den i Bronze. Det er en Balzac nøgen - med armene foldede over brystet - i en bryders skikkelse - udtrykkende en ganske overordentlig kraft og energi. Jeg faar et photografi en af dagene som de skal faa tilsendt. Den er 1 meter og 30 høj-. Han vil "couler 3 à 4 - i hel skikkelse - hvoraf den 1. skal blive i Frankrig. Den 2den numeriske vil Glyptoteket kunde faa - hvis De vil telegrafere saa saare De har faaet photografiet. Han mener at prisen vil blive omkring ved 60,000 francs. Desuden de 3 i hel skikkelse vil han lade tage 5 buster til omkring 18 à 20,000 francs og derefter vil der ikke blive taget andre. Det vil blive vanskeligere og vanskeligere at finde ting af Rodin - nu efter hans død, da det er staten der har arvet hans "oevre".
Jeg tillader mig tillige at sende nogle
andre fotografier af nogle smukke ting som, hvis De har lyst til at erhverve endnu nogle Rodin - De vil faaes billigere nu end efter den 1 april-. Efter den dato vil al kunst blive 10% dyrere - nemlig 10% som staten kræver af al køb-
I. en nøgen kvinde i marmor = 18000 aldeles henrivende "epreuve e ..."
II. Le buste de la femme acroupie - qui est au Luxembourg - en bronze giroflé - som Rodin kalder den rød gyldne bronze med lyse grønne flammer, meget smuk patine epreuve anain 8000-
III et lille hovede "en air [ler?]" 4000
IIII det samme en bronze 2000 plus synthetique (bronze vert) (il existe 5)
IIIII La tête d'une ....[utydeligt] bronze noir inspiré par l'art antique 3000
Photografier af disse 5 ting følger om et par dage. Photografiet af Balzac kommer nogle dage senere. Maaske vil nogle af disse
ting interessere Dem - Balzac især er et ualmindeligt udtryksfuldt arbejde fra Rodins haand - ,der egner sig for et museum, der holder af Rodin og som vil besidde de mest karakteristiske arbejder
Med de venligste hilsener er jeg Deres forbundne
Asta Möller
FP [tilføjet med blyant]