1903-01-16

Carlsberg 16, 1 03

Min kjære Helge
I Aftes sendte Din Moder mig Dit Brev over som beskrev Din Eders forfærdelige Söetur som mindede mig om Vagns ungdommelige Udbrud, jeg haaber vi drukner, jeg blev saa angst ved dette Udbrud, sligt Kaadhed maa man bekjæmpe, thi man seer saa ofte Skjæbnens mærkværdige Følger, ikke fordi jeg er overtroisk. Jeg siger med Ewald, og jeg haaber I have gjort det Samme Befalet Eders Veie og at Eders Hjertesorg

Til hans trofaste Pleie,
Som boer i Himlens Borg!
Han som kan Stormen binde
Og lede Bølgen blaa,
han kan og Veien finde,
Hvorpaa Din Fod kan gaae

Paa Herren maa Du agte
Hvis det dig vel skal gaae,
hans Gjerning Du betragte,
Hvis Din skal vel bestaae!
Ved Sorg og selskabt Plage
Du Intet retter ud

Thi Intet kan Du tage,- ved Tro og Bøn
Alt kan Du faae af Gud

Maaske har Vorherre været Eder saa naadig at prøve Eder for at drage Eder til sig, og har I søgt ham, saa glem ikke at takke ham og bliv hos ham i lykkelige Dage som i unytelige [ulykkelige?], og husk altid paa, Den Herren elsker den revser han, fordi vi blive ikke Guds Børn uden Paamindelse om hans Nærværelse. Gud være lovet og priset fordi I ere velbevarede, og maaske kommet ham nærmere. Jeg haaber Din Forkjølelse er gaaet over, Dine Forældre og Thorkel samt Paula ere ogsaa forkjølede. Jeg vil saa gjerne at I skulde sove i Uldskjorte, som tages over Natskjorten. Din Fader havde en saadan da han reiste til Grækenland, og han kjøbte en og forærede sin Fader til Romreisen i 1877 den brugte han ogsaa, disse Skjorter ere saa lange at de gaae neden for Fødderne, de kaldes Soveposer og komme fra England de ere saa bløde lækre, Jeg ligger i en saadan thi de ere meget almindelige for hvem der ikke kan holde sine Arme og Fødder under Dynen, man kan nok lægge sig i et Uldlagen, men det er

ikke ner [nær] saa godt. Jeg sender 20 Kroner over til 2 Skjorter jeg har ikke Eders Maal, og da man faaer de bedste fra Skotland foretrækker jeg at sende Moneterne. Jeg ved ikke Resultatet af Einars Examen, men i Tirsdag mødte han Agnes og sagde meget beklemt at han skulde op til Examen. Agnes hilser, hun kommer fra Nye Theo og Thorkil reiste hjem, Theo spurgte Thorkil om han havde Hoste, han svarede med at sige hø hø hø, det er en deilig klaag Dreng. Tante Jacobine hilser Eder, hun bliver hos mig til den 1te, og det er jeg saa glad for. Her var iaftes Fredag Naur, og Richard. Djørup og Jacob Brask har jeg ikke seet i det nye Aar. Lev nu vel og være begge I elskede Børn kjærlig hilset
fra Eders Grandmama

Gl. Carlsberg 17, 1 1903