1897-05-02

Glyptotekets Indvielse.
Den Internationale Kunstudstillings Aabning

I Gaar Formiddags Kl. 11 indviedes Ny Carlsberg Glyptotek ved Vestre Boulevard i Overværelse af en talrig Forsamling af Statens og Kommunens Autoriteter, Repræsentanter for forskellige kunstneriske videnskabelige og industrielle Institutioner samt andre Indbudte. Festen fandt Sted i den internationale Udstillingsbygnings Foyer.
Efter at første Del af en Kantate af Alfred Ipsen til Musik af Gade var bleven sunget af Cæciliaforeningens Kor - Recitationen udførtes af hr. Skuespiller Emil Poulsen - besteg Glyptotekets Grundlægger, Direktør Brygger Carl Jacobsen Talerstolen. Vi gengiver af hans Tale følgende Afsnit om,

Hvorledes Glyptoteket blev til

Hr. Jacobsen fortalte:
Som saa mange andre Foretagender skylder ogsaa Ny Carlsberg Glyptotek en tilfældig Omstændighed sin Tilblivelse. Jeg havde vel i Slutningen af Halvfjerdserne købt en Del Kunstværker, men det var næsten udelukkende Malerier, og jeg forbandt ingen anden Tanke dermed end den rent egoistiske at smykke mit Hjem.
Da jeg i Foraaret 1882 var naaet til at eje tre Statuer, som jeg havde lidt vanskelighed ved at faa Plads til, byggede jeg en lille Vinterhave, hvor jeg mente, at mine tre Figurer Jerichaus Herkules og Hebe, Delaplanches la musique og Paul Dubois Eva vilde tage sig smukt ud i det grønne.
Der levede den Gang en ret mærkelig Mand, Billedhugger Malthe. Uden selv at være nogen betydelig Kunstner, var han besjælet af en glødende Interesse for Kunst - det er saalede ham, som har været Fader til næsten alle vore Provinsmusæer.
Den Gang havde han lige faaet Aalborg Musæum færdig.
Da jeg fortalte ham om min Vinterhave og de tre Statuer, sagde han straks: her er jo Plads til mange flere Statuer".
", men jeg ejer jo ikke flere"
"Det gør ikke noget, jeg skal skaffe Dem alle gamle Bissens Modeller".
"Ja, men jeg kan ikke købe dem alle nu".
"De skal slet ikke købe dem. De staar nede i Bissens Atelier og bliver ødelagte. Vilhelm Bissen vil saamænd gærne laane Dem dem, her vil de jo staa meget bedre".
Han nævnede en, min Yndlingsstatue Anders Sandø Ørsted.
Den kunde jeg ikke staa for, og jeg gav da Malthe Lov til at bringe den herud, hvis Vilh. Bissen virkelig ville laane mig den.
Den følgende Dag saa jeg et mærkeligt Vogntog langsomt bevæge sig op ad Ny Carlsbergvej.
Der sad Malthe triumferende ved Siden af Vognmandskusken, og bagved dem sad Anders Sandø Ørsteds Statue endnu bedækket af det tykke Støv, som den i mange Aar havde samlet i Bissens Kælder.
Og bagefter kom den ene Vogn efter den anden med Hylas, Paris og alle de Andre.
Det var et virkeligt Triumftog -det var jo et "helt erobret Korinth" "Captiva Corinthus".
Vinterhaven blev paa den Maade fyldt med Statuer i Stedet for Planter.