Carl Jacobsens Brevarkiv
1891-03-19
Afsender
Julius Løytved
Modtager
Carl Jacobsen
Dokumentindhold
Løytved glæder sig til at træffe Lauritz Tuxen og frue i Libanon
Transskription
Consulat Royal de Danemark en Syrie.
Beyrouth, le 19 Mars 1891.
Kjære Herr Jacobsen.
Deres Ærede Skrivelse af 9. f. M. og Telegrafen af 10. har jeg modtaget, og jeg skal gjøre mig Umage for at faa Hovedet for francs 1200, men jeg troer ikke at komme til nogen Resultat; jeg sender hermed Dimænsionerne. - Maaske naar jeg byder 70 a 80 £, vi kan komme overens.
Jeg sender ogsaa Photographie af et Andet Hoved, ogsaa herfor forlanger man £ 100. Jeg beder at lade mig vide telegraphisk hvormeget jeg tør byde derfor i Tilfælde De Ønsker det, det bedste det vilde være, at De lod mig vide telegraphisk.-
Tête homme.-
Tête femme
Det forstaar sig, at alle Udgifter til ombord
paa Skibet er indberegnet .
Jeg har skrevet til Monsieur Maillard, men har endnu ingen Svar.
Det skal glæde mig at see Hr. og Fru Tuxen her.
Med mange venlige Hilsner.
Deres Ærbødige og hengivne
Julius Løytved.