Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1890-09-03

Afsender

Carl Jacobsen

Modtager

Julius Løytved

Dokumentindhold

Carl Jacobsen har modtaget det forslåede hoved, som er for dårligt til at blive udstillet i Glyptoteket. Han har derfor opmagasineret det i et pakhus. Carl Jacobsens sender en oversigt over deres korrespondance vedrørende betaling af en mumie og relieffet fra Sidon.

Transskription

3 - 9 - 90

Kjære Hr. Consul
Løytved.

Den lille Terracottafigur kom ud i god Behold, og den vil jeg gjerne beholde.
Derimod kom i Mandags de to Kasser med det mutilerede Hoved og det lille Architekturstykke.
Skjøndt mine Forventninger vare ringe, blev jeg dog bedrøvelig overrasket ved at see dem.
Der er ikke Tale om at de

kunne opstilles i Glyptotheket, dertil er Arbeidet alt for usselt.
Jeg har foreløbigt lagt dem hen i et Pakhuus.
Behageligt vilde det være hvis De havde andre Forbindelser til hvem De kunde afhænde dem.
_
Igaar fik jeg Conossement fra Folset de Fels paa den sidste Kasse, rigtignok med den mindre behagelige Meddelelse, at der var taget f[rancs] 363 i Efterkrav paa den "tant pour le débarquement que pour l'embarquement de la dite caisse."
Omstaaende Oplysninger om Betaling af Mumien og Sidonrelieffet

Breve fra Carl Jacobsen

Brev af 4 - 4 - 88
Jeg accepterer Mumien, men glemmer at sende Penge
Brev af 12 - 6 - 88
Indeholder ingen Pengeanvisning.
Brev af 8 - 8 - 1888
Anmelder Betaling af Relieffet 450 + 37 + Stempel m. m. = 500; men glemmer at lægge Vexlen i Brevet.
Brev af 27 - 8 - 88
Vexlen glemt i sidste Brev. 500 fr.
sendes indlagt.
Den 13 - 2 - 89
Jeg betaler Sidon Relieffet til Tryde med 450 fr.
Den 18 - 9 - 89
Jeg betaler Sidon Relieffet anden Gang: 450 fr.

Breve fra Consul Løytyed

Brev af 21 - 3 - 88
De tilbyder mig Mumien til francs: 500 + 60.
Brev af 23 - 7 - 88
De tilbyder Sidon Relieffet til fr.: 450 + 37.
Det ankom 31- 8 - 88.
Brev af 22 - 9 - 88
De anerkjender Modtagelsen af de 500 fr., men forudsætter rimeligviis at det var Betaling for Mumien (skjøndt det ikke passer ganske).
Brev af 21 - 1 - 89
De anmoder mig om at betale Sidon Relieffet til Tryde med fr. 450.
Den 18 - 9 - 89
De beder mig betale Sidon-Relieffet 450 fr.

Venligst Hilsen.
Deres hengivne
Carl Jacobsen.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

København
Beirut

Glyptotekets arkiv. Carl Jacobsens kopibøger bd. 4, juli 1890 - marts 1893.

Palmyra