Menu

Carl Jacobsens Brevarkiv

1877-04-18

Afsender

Carl Jacobsen

Dokumentindhold

Carl Jacobsen har på Meldahls vegne været på the Royal Institute of British Architects for at få selskabet meddelelser

Transskription

London d. 18-4-77

Hr. Etatsraad Meldahl
Jeg var i gaar i "the r. Inst. o br. Architects" og forebragte mit Ærinde.
Der blev svaret at De godt kunde faae det der var disponibelt af Selskabets Meddelelser, men at en Del af dem var udsolgt.
Da jeg havde antydet at det var til Academiets Bibliothek i Kbhv. fik jeg at vide med Hensyn til Prisen, at i saa Fald maatte der betales for dem, medens De vilde faa det gratis naar det var til Dem selv.
Men for øvrigt var Secretairen Mr. Cockerell for Tiden bortreist men kom hjem om 14 Dage

og det var med ham der maatte forhandles og den Mand jeg talte med (formodentlig Vice-secretairen) mente at det vilde være rigtigt om Hr. Meldahl selv skrev nogle Ord til Hr. Cockerell derom og han gav mig hans Adresse, som jeg sender Dem indlagt.
Jeg reiser bort fra London for en Tid, men kommer tilbage netop om 14 Dage.
Ifald De synes kunde De jo da skrive til Hr. Cockerell og sende mig Brevet, jeg kunde da bringe ham det personlig og mulig derved faa Tingen istand.

Med venlig Hilsen
Deres ærbødige
Carl Jacobsen

adresse Morleys Hotel
Trafalgar Square
London

Fakta

Brev

Dansk

London

Ottilia Jacobsens brevpapir

København

Rigsarkivet.